KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

42

4 d e J u n i: 9.

S tyrk alle dem, o store Gud, Som trolig efter Sandhed lede! L ad Kundskabs lyse Dag sig ud T il alle dunkle K roge brede! Den Videnskabens Abildgaard, Som Du mod Storm og L yn bevared’, Hvor gjennem fire Hundred’ Aar Sig Danmarks friske Ungdom sk ared ’, L ad den forene frodig Vaar Og herlig Høst, mens det b e s ta a r! Opmand d et-Fo lk , Du h aard t har prøvet! Lad Viljens K raft og Sindets Tugt Med H jæ rtets Ild og Tankens F lug t Det atter hæve op af Støvet! Beskyt vort minderige Land, Dets Ket, dets F rih ed og dets Æ r e ! Skjærm Ham , Den nye Stammes fo r s te Christian! t

Du gav dets gamle Spir at bæie,

N aa r allerede første Del a f denne sm uk t ud fø rte og fra D igterens og Kom pon istens Side lige fo rtrin lige K a n ta te liavde g reb e t alle og liævet S tem n ingen ved sit hele sto rstiled e P ræ g, saa gav dens anden Del H ø jtideligh eden en lige saa skjøn A f­ slutning. E fte ra t K a n ta te n v a r afsunget, forlod fø rst den kongelige Fam ilie, derpaa de forskjellige G rupper a f D eltag ere K irk e n og opløste sig. H ø jtideligh eden i F ru e K irk e v a r endt. Un i v e r s i t e t e t s F e s tmi dda g . T il den Festm iddag, som U n iv ersitete ts Læ rere og andre, der vare kn y tted e til det, havde b e slu tte t a t give, v ar v a lg t K asino, som frembød store Fo rdele frem for en hv ilkensom helst anden B ygn ing i K jøbenhavn. Man vilde he r ik k e b lo t have en nogen lunde rumm elig Spisesal, m en ogsaa i den saakaldte