KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

U n iv e r s ite te t s F e s tm id d a g . 55 strålar fallit i så vida kretsar, som vetenskap kunnat fram trånga och dess frukter njutas. Det vore forgafves, -om ja g forsokte att upp- råkna alla dem, hvilkas namn spridt sin glans ofver Kopenhamns universitet. B land de aflidne aro dock tvenne, som ja g icke kan undgå a tt namna. O e h l e n s c h l æ g e r var Dansk ocli diktade på Danskt tungomål, men hans diktér tillhora liela norden och hafva der utofvat et b erattigadt inflytande. Och då ordet med blixtens snabbhet flyger genom Asiens ode nejder eller genomtrånger hafvets djup, for a tt från den gam la veriden meddela sig til den nya, då firår O r s t e d en triumf, och i segertåget gå såsom besegrade af­ standet och tiden. Sådana minnen innebara loftet om en årofull framtid, och a tt denna for Kopenhamns universitet måtte blifva lycko- sam, till valsignelse for Danmarks land och folk, ar den onskan, med hvars uttalande vi anhålla, att Kopenhamns universitet ville emottage v årt varma, v årt hjertliga tack! D e re fte r b rag te K ristia n ia U n iversitets Senior Professor M o n r a d en T ak paa sit U n iversitets Vegne, id e t lian om trent ud ta lte følgende: For den ogsaa for det norske Universitet udbragte Skaal og de dertil knyttede venlige Ord, har jeg paa egne og Kollegers Vegne at udtale vor E rkjendtlighed. Vi have b eny ttet os a f nære F rænders R et til at indfinde sig ubudne ved de store Fam ilie-Højtider, og vi have nok gjort sikker Regning paa ikke at skulle være uvelkomne. Men den Modtagelse, vi have nydt, overtræffer alle Forventninger. Vi kunne nok ønske at frembiånge vor T ak fo r A l t og t i l A lle . Dog henvendes den her nærmest til det danske Universitets Lærerstand, til hvilken vi føle os staaende i et sæ reget Slægtskabsforhold. Som Kjøbenhavns Universitet gjennem lange T ider har været fælles for Danmark og Norge, saaledes tæ ller dets nuværende Læ rerstand blandt sine Ahner ogsaa norskfødte Mænd. Exempelvis kan jeg — for her kun at holde mig til mit eget F a g — nævne Mænd som L u d v i g H o l b e i g og N i e ls T r e s c h o w . (Om Nogen maaske skulde undres over, at jeg paa Pliilosophiens Vegne „ann ek terer“ Holberg, skal jeg i Foi- bigaaende oplyse, at han virkelig har været ansat som Professor i Metaphysik — skjønt vistnok denne Ironiens Mester selv siger, at han „aldrig har vidst, hvad Metaphysik v a r“ .)