KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

58

4 d e J u n i: D igtekunstens og Tonekunstens Trylleverden, og Mænd, der ig e nn em Formernes og L iniernes Skjønlied mægte at stemme Sjælen til H ai- moni. Hun glæder sig over, at ogsaa Broderfolkene have hørt hendes Kald, thi det er ikke hendes L y st at staa ene i Verden; hun véd, at det kun er ved fælles Samvirken og ved gjensidig Tankeudvex- ling, at hendes Cfjerning trives. Med Glæde hilser hun derfor som sine Doktorer norske og svenske Videnskabsmænd af stor og blivende Betydning, Mænd, der ere hædrede med deres Konges og deres Medborgeres Tillid og Højagtelse. Særlig glæder hun sig, naar hun iblandt dem ser Mænd, der have vist et saadant H jæ rtelag imod Danmark, at vi staa i en evig Takhemmelighedsgjæ ld til dem. Saa lad os da takke alle dem, der med os have forenet sig for at hædre vor kjæ re Moder. Deres Hyldest gjør hende dobbelt skjøn og dobbelt blomstrende idag ; deres Nærværelse forhøjer vor F e sts Glæde og styrker vort Haab for Frem tiden. L ad os tømme et Glas for Æ resdoktorerne og de fremmede Gjæster. Ogsaa denne Skaal besvaredes m ed flere T akk etaler. Æ r k e ­ biskop S u n d b e r g y tred e saaledes: I de svenska hedersdoktorernas namn hembår ja g Kopenhamns universitet deras vordnadsfulla tacksagelse ior den nu foreslagna skålen och annu mer for den vetenskapliga utmarkelse, som vid morgondagens fest skall dem tilldelas. Mer an en bland oss kan- ner sig visserligen mycket tveksam i fråga om sjelfva befogenheten att emottaga denna utm arkelse; men alla sk atta vi oss dock lyckliga att få knyta ett for enhvar af oss dyrbart personligt minne vid de stora och lysande minnen, som aro jubelfestens egentliga foremål. Præm ia et honoves åro emellertid af sadan beskaffenhet, att de icke blott innebåra en vålvillig uppmuntran for hvad som mojligtvis i någon riktning redan år gjordt, utan de medfora åfven nya p lig te i. Vi kunna ej uppfylla dessa senare annorlunda ån genom en stegrad trohet i de oss anvisade lefnadsk allen ; men genom samma trohet anse vi oss ock båst ådagalågga vår tacksamhet mot denna frejdade hog- skola, som i våra ringa personer hufvudsakligen velat hedra vart ålskade fådernesland. E fte r ham rejste J u stitia riu s for Norges H ø je ste re t T t o m le sig. H an beklagede, a t da h an fø rst saagod t som i dette