KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

U n iv e r s ite fcets P e s tm id e l a e . 59 Ø jeblik havde e rfa re t, at m an havde p a a regn e t, a t h an paa de Norskes Vegne skulde takke for Skaalen for Dok­ to randerne, saa _ h an sig ikke i S tand til a t udføre d e tte i og for sig saa æ refulde H v erv paa en tilfred sstillende Maade, hvad der til enhver T id vilde faldet ham vanskeligt, og endnu van skeligere nu, e fte ra t m an h avde h ø rt de veltalende Ord, hvorm ed Æ rk eb isko p Sundborg. Sveriges første Talmand, havde sv a re t for de svenske Brødre. D e t m aatte holdes ham tilgode, a t h an u n d er disse Om stændigheder troede, u n d e r T il­ slu tn ing fo røv rig t til Æ rkeb iskop Sundbergs Udtalelser, a t m aatte og a t kunne indsk ræ nke sig til i al S impelhed at frem ­ bæ re ogsaa de no rske D oktoranders erk jend tlig ste T ak for den dem v iste store, og iaIfald. livad ham person lig angik, hel ufor­ tjen te Æ ie . Men Takken var, d et kunde han forsikre, derfor ikke m ind re op rig tig og d y b t følt. T ilsid st takked e Ju s titia riu s for H ø jeste ret i Danmark, Mo n i i e r , paa de danske Æ resdok to rers Vegne, id e t han ud ­ talte : Paa given Anledning — og uden en saadan vilde je g næppe have fundet K ald til at tage Ordet — skal je g tillade mig, ogsaa paa de danske Æ resdoktorers Vegne at udtale vor Tak for den os af Landets Højskole tiltænkte store Æ re — jeg siger: „tiltæ nk te“ , thi P i omotionen skal jo først finde Sted imorgen — , en Hædersbe­ visning, som vi modtage med dyb Paaskjønnelse og med dobbelt, ja tredobbelt Grisede i Samfund med vore svenske og norske Venner, og det fra vort berømmelige Kjøbenhavns Universitet, den Institution, der idag ser tilbage paa en firehundredaarig hæderfald og velsignel­ sesrig Virksomhed, hvortil saamange glimrende Navne knytte sig, hvis Lærestole endnu den Dag idag beklædes a f Mænd, der ere Landets og Folkets Hæder og Stolthed, og om hvis F rem tid vi for de kommende Slægter nære de varmeste Ønsker og tillige det vel­ begrundede og fortrøstningsfulde Haab, a t den, under Tidernes Ud­ vikling, til Fædrelandets' Gavn og Æ re vil svare til Fortid og Nutid. 11 Quattuor exegit , sperat nova secula vivaæ!u Da Talernes Bæ kke herm ed var endt, m eddelte .Rector m ag­ nificus, a t h an i D agens A n ledn ing havde m od taget en Bæ kke