KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

S tu d e n te r n e s F e s t.

Før af Svøbet Vi var krøbet — Smaabørn begge to — Over os sig bøj ed En med Vid i Øjet. L iv ban vakte, Haand ban rakte: — F a d e r H o l b e r g jo! H u rtig siden Frem i Tiden Ungdomsmodet steg. A t vi T o os kjendte, Det ju s t K raften spændte. Stundom prøved Vi og øved Os i Brydningsleg. Men fra sorte Skyers Porte Uvejrsnatten brød. Mens i Mulm vi raved, Steg, som Sol fra Havet, F ribeds Morgen. Klippeborgen L aa i Ølands og Ølød! Taagen letter: Danmarks Sletter Ses klart e n d n u ! Aandens stæ rke Vinger Altid Budskab bringer. E nd jeg naar D ig; Ingen staar mig Mere nær end Du!

Til din Moder, Danske Broder,

H ilser jeg idag. Tak for Ungdomsminder,