KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

74

4 d e J u n i: E fterstaaende S a n g e , den første af P 1o n g , den anden af C lir. R i c li a r d t , bleve uddelte, m en paa G rund af V ejret ikke afsungne : 1 . Højbaarne D atter af kongelig V ilje ! Knæsat af K irken og døbt paa dens Tilje,

Borgerlig dog i din Fæ rd og dit Sind, Sidder Du nu som æ rvæ rdig Matrone, Bæ r’ om din Snelok en firdobbelt Krone, Ungdom i Sjælen og Roser paa K ind. Dage Du prøvede, trange og mørke, Aandelig D yrtid og Tankernes Tørke, Vogted dog trofast den hellige B ra n d ; Selv mens skolastiske Spaaner Du sanked, Under din romerske Tunika banked K jæ rligt dit H jæ rte for Folk og for Land. Landet er lille — Du større det bygte; V idt over Verden Du bredte dets Rygte, Rejste et Værn mod E robrerens Lyst. T y g e har sat paa din Pande sin Stjerne, Lynstraalen følger D ig ydmyg som Terne, Smykker af Sprogguld dække dit B ryst. Folket laa hen i Aarhundreders Dvale, Op Du det kaldte ved Sang og ved Tale, Daad sprang der ud af dit manende Ord; Frem for det stilled’ Du Fædrenes Minder, H jæ rterne rørtes i Mænd og i Kvinder, Friheden groede i Vækkelsens Spor. ' Herlige Moder! Dig Sønnerne hylde! Gramle og Unge din Ømhed vi skylde Dannelsens Grlæde og Kundskabens Magt. Vær, medens Danmark paa Bølgerne svømmer, Kilden, af hvilken dets Sundhed udstrømmer, Sandhedens aarvaagne, frejdige Vagt!