KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

P r o m o tio n s fe s te n . 85 udvikle dem i de R e tn inge r, som maatte synes mest tjenlige for denne. Det er da let fork larlig t, at vi ved denne F e st gribes af Følelser, svarende til dem, som i det private L iv samle Børnene om­ kring deres Foræ ldre for at lykønske dem til deres Fødselsfest, idet de takke dem for alt, hvad de i deres lange og hæderfulde Liv have udrettet baade for Børnene selv og for andre, og idet de udtale deres Haab og levende Forventning om, at der maa forundes For­ ældrene en lang og glansfuld Frem tid. Universitetet er fra Arilds Tid af sine Sønner blevet k aldet: „den hulde Moder“ ; vi minde om, at det latinske Ord, som er blevet ov ersat: „ den hulde “ , ogsaa betyder den nærende eller den frugtbare, at det er et Tillægsord for Geres og for Jo rd en , og at det isæ r er i denne B etydning, at vi for vor Højskoles Vedkommende paakalde Universitetet som ogsaa vor frugt­ bare Moder, som den, der h ar affødt os og mange andre Børn og vil afføde mange flere, der alle ligesom vi ville bevare en klar Be­ vidsthed om deres U dspring og en trofast Hengivenhed for den Moder, der har fostret d em .“ Den næ ste D epu tation , der tra a d te frem, var den for d e t k g l . A k a d e m i f o r d e s k j ø n n e K u n s t e r . T il Ordfører havde den Akadem iets D irek tø r, E ta tsra a d M e l d a h i , og dens andre Medlemmer v a re : E ta tsra a d H e i n r i c h H a n s e n og O P rofessor N. S i m o n s e n . „Vi komm e,“ u d ta lte Ordføreren, „fra det kgl. Kunstakadem i for a t overb ringe Akadem iets L yk øn sk n ing og Tak. K u n st­ akadem iets P len arfo rsam ling h a r v ed tag e t en Adresse, som je g — Deres Excellence — skal tillad e m ig a t oplæse.“ A dressen *) lød saaledes : I den Stund, da Universitetet med berettiget Stolthed ser til­ bage paa 4 0 0 Aars Virksomhed som det danske Folks ypperste Leder og Læ rer i Lærdom og G ranskning, i Ordets og Talens Kunst, bør det danske Kunstakadem is Hyldest og Tak ikke savnes. Vel ligger det i Sagens Katur, at den skjønne Kunst ej kan lære sin egenlige Opgave af Videnskaben. Medens dennes skarpe Øje gjennem trænger Natten, glæder Kunsten sig ved Lysets Farve- spil og meddeler andre sin Glæde. Men ligesaa lidt som den strenge *) Denne Adresse, der ligesom de andre, der oplæstes, blev fremlagt paa det foran Talerstolen opstillede Bord, var smykket med en rig kunstnerisk Indfatning.