HolgerBegtrupsLevned_II

100 stemples som »nedbrydende«, eller, med andre Ord, »Socia­ lismen« og »Radikalismen«. Hertil kan jeg svare k o rt: jeg vil bygge op og ikke bryde ned. Jeg er gammeldags Venstre­ mand af Bergs Skole og ikke Hørupper eller Socialist. Som Skolemand mener jeg, a t Lyset virker bedst, n aar det er frit for alle gule, blaa eller røde Farver, og naar det ikke skinner fjendtlig for andet end det dvaske Graa og Uviden­ hedens sorte Mørke. For Skolens egen Skyld vil jeg derfor ikke drive nogen Slags Politik dær, men arbejde for en almindelig sund, folkelig og menneskelig Oplysning. — Hvis man ved Radikalisme forstaar Brandesianismen i vo rt Aandsliv, saa er jeg dens afgjorte Modstander. Med al Respekt for dens Bidrag til »den højeste Oplysning« i Kunst og Videnskab er det et Livsmaal for mig a t kæmpe imod den med alle aandelige Midler. Men jeg ønsker, især for Ungdommens Skyld, a t denne Kamp bliver ført paa fri­ sindet Maade. Jeg veed, a t kun en levende Tro kan bygge et forsvarligt Værn imod Vantroen, mens der er en mærk­ værdig ko rt Vej fra gammeldags Overtro til nymodens Fornægtelse af alt, hvad der er Aand i. — Om Socialismen siger jeg, a t Arbejderne har fuld Ret til Sammenslutning og fælles Kamp for bedre Kaar. Men for saa v id t som Socialis­ men rummer Tanker om en ny Samfundsorden, der vil øve Tvang paa aandelige Om raader, er jeg dens erklærede Mod­ stander, da det er min Overbevisning, a t Aandslivet kun trives ret i Frihed, og a t den fri Skole derfor er den eneste helt forsvarlige.« Ved disse Udtalelser fik jeg min Stilling nogenlunde klaret. Men jeg m aatte dog i de følgende Aar ved Folkethings- valgene døje urimelige Angreb, fordi jeg naturligvis hævdede min Borgerret og op traad te som Anbefaler for den Kandi­ dat, som Venstre opstillede i Hillerød imod Lars Dinesen. — Først ved det saakaldte »Systemskifte« i 1901 kom Folk ud af denne Begrebsforvirring, og jeg tø r dristig sige, a t de,