HolgerBegtrupsLevned_II

104 Jeg husker grangivelig, hvorledes det gik mig, da jeg første Gang, i Maj Maaned 1894, kom til S trødam i de tte Ærende. — Tietgen, som daglig rejste til København, tog mig med i sin aabne Wienervogn fra Hillerød S tation til sit Landsted. Vi kørte endda med Kusk og T jener igennem »Indelukket«, hvor ingen andre Vogne m aatte færdes. — Jeg havde aldrig før ta lt med den store Mand og blev lidt overrasket, men egentlig ikke ubehagelig berørt, ved hans satiriske Stil. — »Naa, De skal ud og tale for min Kone!« sagde han. »Det er vel i det sædvanlige Blomstersprog med H istorier fra gamle Dage? Jeg har sagt til Schrøder og Nørregaard, a t de hellere skulde lære de unge Bønderkarle a t læse og skrive og regne end fylde dem med Foredrag, som de ikke forstaar, om de gamle Grækere osv. Ungdommen trænger til en mere prak­ tisk Uddannelse. Min Kollega, E ta tsra ad Larsen, mindede mig forleden om, hvad jeg sagde til ham , da han søgte om Plads i Privatbanken. Jeg spurgte ham , hvad Forkundska­ ber han havde. Han sagde, a t han havde tag e t Artium . Det er en daarlig Forberedelse til Bankvæsenet, svarede jeg. De skulde hellere have siddet et P ar Aar paa Vridsløselille!« »Det er slemt for mig,« sagde jeg, »at De har saadanne Meninger om os Højskolemænd, for jeg vil netop i Dag tale »i Blomstersprog« om Poesiens Betydning for Menneske­ livet«. — »Aa«, svarede han, »det skal De ikke bryde Dem om. Det er netop noget, min Kone sæ tter Pris paa. Og mig faar De alligevel ikke til Tilhører. Jeg sover bedre paa min Sofa end paa de haarde Bænke henne i Salen.« Han kom ganske rigtig ikke med til Mødet. Men bagefter var vi sammen til en særdeles god Middag i hans smukt udstyrede Villa. — Ved Bordet sagde F ru T ietgen til h am : »Det var Skade, a t du ikke hørte Hr. Begtrups Foredrag. Du kan tro, det var udmærket!« — »Det tro r jeg gerne«, svarede han. »Men jeg holder nu m est af a t høre mig selv tale«. — Jeg søgte a t slaa ind i samme Tone og sagde: »De