HolgerBegtrupsLevned_II

124 og min vidtløftige Foredragsvirksomhed bærer ogsaa i mine egne Øjne andre Spor af Verdens Forfængelighed. Da jeg er ud sty ret med naturlig Veltalenhed og har en gennem trængende Røst, er det ofte faldet i min Lod a t tale til meget store Forsamlinger under aaben Himmel. I de senere Aar, da jeg, alene ved min Alder, har faaet en mere frem skudt Stilling b land t Højskolens Mænd, har jeg ogsaa nu og da ladet mig friste til a t tale ved officielle Fester, som ikke har haft noget ægte folkeligt Præg. Jeg ønsker, a t dette fra nu af maa ophøre. — Men jeg vil ikke sige, a t alle store Møder i det Fri skulde være værdiløse. De kan være et festligt Led i Folkets sande Liv, og jeg har mange Gange følt mig b aare t af den fælles Stemning, der er gaaet igennem en saadan kæmpestor Forsamling. Vi veed fra Danmarkshistorien, hvor megen Betydning Møderne paa Skamlingsbanke, især det i 1844, fik for Folkets Sag. G rundtvig har i »Skovhornets Klang mellem Skam- lingsbankerne« givet et mægtigt Vidnesbyrd derom, og den redelige Niels Jokum Termansen har jeg hø rt tale om, hvil­ ken afgørende Indflydelse det fik paa hele hans Liv, a t han som tyveaarig Bondekarl var Tilhører ved dette mærkelige Møde. — Mindet om de første Fester har gaaet som et Aandedrag af Danmarks Saga gennem min Sjæl, hver Gang jeg selv har staaet, som Taler eller Tilhører, paa Skamlings- banken. — T it har jeg tæ nk t paa det store danske Flag, som vajede paa Bankens Top hv ert Aar indtil 1864, da det blev gemt hen med den Bestemmelse, a t det først skulde hejses igen, naar Sønderjyderne kom tilbage til os. Den Dag m aatte det blive dejligt a t komme til Møde paa Høj- sk am ling ! Men da Dagen kom, fortonede Minderne fra Skamlings- festerne sig under det vidunderlige Møde i Dybbøl Skanser , der nu staa r for mig som det danske Folks rette Festplads.