HolgerBegtrupsLevned_II

Til dette aandelige Velvære hjalp det især, at jeg blev inderlig knyttet til dem, som ledede hele Arbejdet gennem deres daglige Hjemliv. Jeg tør sige, at jeg næsten kom til at færdes som en Søn i Schrøders Hus. Vel var Schrøder selv ikke personlig indladende overfor mig. Det hørte til Manglerne ved denne udmærkede Mand, at han ikke forstod at vise muntert Vennesind mod sine Husfæller. Han var saa aldeles optaget af sin store Livs­ gerning, at dens Alvor prægede hele hans Væsen. Og dette kunde nok lægge et Tryk paa hans Omgivelser. — Han var dengang i sin Manddoms fulde Kraft, og jeg har aldrig truffet nogen, der arbejdede mere end ham. Men han var ingenlunde stundesløs. Det var ikke en Forretningsmands rastløse Liv, han førte. Han var fyldt af sit aandelige Kald, og dette lagde en højtidelig Ro over hans Adfærd, hvor virksom han end var fra Morgen til Aften. Han ønskede ogsaa at sætte andre i Gang med Arbejde. Naar man mødte ham i Skolegaarden, havde han gerne en eller anden lille Opgave at stille en. Jeg maa tilstaa, at jeg ofte sneg mig om Husgavlen, naar han var i Farvandet, for at slippe fra at blive taget i Tjeneste. — Han dømte gerne Mennesker efter, hvad de udrettede for den gode Sag, og han kunde bruse op, naar Lediggængere eller passive Kritikere kom ham paa tværs. — Men naar han stod paa Talerstolen, var han i stor Ligevægt. Som Foredragsholder, gav han sig gode Stunder til at udvikle, hvad der vældede op i hans Sind. Som Husfader kunde han være mærkelig tavs og indesluttet, naar han sad for Bordenden i den store Spisestue. Han havde langt sort Haar over sit høje Hovede og et bredt sort Skæg, som groede langt op paa Kinderne og naaede ham helt ned paa Brystet, saa at man næppe saae hans korte Hals. De smukke Øjne var tit sammentrukne under de svære Bryn. Naar han sad saaledes uden at mæle et Ord, mindede han om Odin, der grubler over Valhals