HolgerBegtrupsLevned_II

143 lykkedes mig at gøre mine Medlærere rigtig optagne af den, og jeg fik den derfor heller ikke saa godt indarbejdet i vor almindelige Højskole, som ønskeligt var. — Men jeg tror, at mine gamle Elever i »Vinduet i Vest«, som de selv kaldte denne Skoleafdeling, vil sande med mig, at det var et godt og frit aandeligt Liv, vi førte med hinanden i den lille Skole­ stue. Naar jeg opgav at fortsætte dette Arbejde, hang det sam­ men med, at de yngre Lærere paa Askov efter min Mening gjorde bedre Fyldest, end jeg kunde, i Retning af Højskolens »Udsyn« over den øvrige Verden. — Desuden fremstod der snart en særegen Skole for samme Sag i vor Nærhed, da Peter Mannicke oprettede »Den internationale Højskole« ved Helsingør. — Der var saaledes andre, yngre Kræfter, som bedre kunde varetage det »Udenrigske«, der i vor Tid af­ gjort hører med til en tidssvarende Skole for den vaagne danske Ungdom. Men jeg smigrer mig med, at mit Tilløb i saa Henseende ikke har været uden Virkning paa dem, der nu fortsætter med bedre Føling overfor Livets Krav i det tyvende Aarhundrede. — For mig selv var min Vending mod Vest af stor aandelig Betydning, og jeg glæder mig ved, at min Søn Frederik, som nu forestaar Frederiksborg Højskole, er kommet videre end mig i personligt Kendskab til den angelsaksiske Folkeverden — uden at miste sit Fodfæste i den danske Jord.

Made with