HolgerBegtrupsLevned_II

10 dagligt Gilde, og hun frydede sig, hver Gang der var Lej­ lighed til a t fejre en særlig Højtid. »Jeg samler paa Fester!« sagde hun. — Med smaa ydre Midler kunde hun bringe dem i Stand. Nogle Flag og grønne Kranse var nok til at gøre Højskolens Øvelseshus til en Gildeshal, der mindede om de gamle nordiske Høvdingers og stemte Deltagernes Sind til storstilet og dog hjemlig Festlighed. — Disse store Møder paa Askov fik et ydre Præg, der svarede smukt til Skolens Maal: at vænne dem, der kom fra de smaa Hjem, til ogsaa at blive hjemme i Folkets historiske Højsal. Naar Fru Schrøder sad hos sin Mand ved et saadant folkeligt Gilde, maatte jeg tænke paa Frigga ved Odins Side i Valhal. Naar hans Miner var noget mørke, som Val- faders grublende Aasyn, kunde hun med sit lyse Smil kaste Solskin over ham og over alle i Salen. Og naar hun rejste sig med Haanden paa sin Husbonds Skulder for at byde velkommen, var Tonen straks slaaet an for det glade Sam­ vær. Hun kunde ogsaa holde en Tale, der gav Gæsternes Stemning et højere Sving. Nutzhorn, der var Gildets Brage, plejede at sige: »Jeg er den næstbedste Lejlighedstaler i Askov!« — Han og vi andre enedes let om, at Fru Schrøder var den bedste. For mig, som daglig færdedes i Huset og fik mange ind- gaaende, fortrolige Samtaler med Fru Schrøder, blev det snart kendeligt, hvilken afgørende Indflydelse hun øvede paa sin Mand. — Da jeg en Gang klagede til hende over hans indesluttede og affærdigende Væsen, svarede hun: »Husk paa, at Schrøder ikke har kendt sin Mor!« — Han var kun tre Aar, da hun døde. — Dette gav mig en god Forklaring. Men jeg følte ogsaa, at det Savn, han havde lidt ved Tabet af sin Mor, nu blev godt erstattet af hans kærlige Hustru. — Jeg har ikke været Vidne til et mere harmonisk Fællesskab imellem to Mennesker end det, jeg mødte hos dem. Der var aldrig et stridbart Ord imellem