HolgerBegtrupsLevned_II

156 strup i Vejen var en god Ven af Schrøders og Nutzhorns fra den Tid, de havde levet sammen i Rødding. Han maatte ogsaa regnes for Askovfolkenes egentlige Præst, skønt Skolen ligger i Nabosognet Malt, og skønt der er en halv Mil derfra til Vejen Kirke. — Min Kone og jeg holdt os ogsaa til Sveistrup. Men vi kom ikke, som de ældre Lærere, til at staa i noget nært personligt Forhold til ham. — Han var en ærlig grundtvigsk Præst, men hans gammeldags jydske Væ­ sen vedblev at være os temmelig fremmed. Jeg syntes heller ikke, det var saa kærnesat som J. L. Knudsens i Lejrskov. Der var ikke saa lidt Form og Overlevering i Sveistrups Maade a t holde Kirketjeneste paa. Den passede vist ud­ mærket for hans Sognefolk, men jeg kunde ikke finde hjerte­ lig Behag deri, skønt jeg havde stor Respekt for den ret­ sindige Mand. Ved Siden af Kirkegangen i Vejen, som man ikke kunde vente at faa ret mange af Elevflokken til a t tage Del i, holdtes der Søndag Eftermiddag opbyggelige Taler af Sko­ lens Lærere hjemme paa Skolen, og disse Søndagsmøder blev ogsaa besøgt af Folk fra Omegnen. — Schrøder holdt bibelske Foredrag, der var meget værdifulde, men som dog mindede mere om Skole end om Kirke. Poul la Cour var meget yndet som Søndagstaler, men det var snarere hans personlige Fromhed end hans kirkelige Vidnesbyrd, der gjorde hans Taler saa opbyggelige. Nutzhorn talte sundt og sandt, men hans rolige Ord greb sjælden Tilhørerne ret stærkt. — Den eneste af Lærerne, der talte ud af hele sin bevægede Person­ lighed, var Jakob Knudsen, og i de sidste Aar, han var i Askov, skønnede mange, at der stak en alvorlig Præst i ham. — Jeg holdt ogsaa nogle Søndagstaler, men jeg lærte kun deraf, hvilken væsentlig Forskel der er paa en folkelig Foredragsholder og en kirkelig Forkynder. Og jeg forstod, at jeg ikke var skabt til Præst, hvor opbyggeligt det saa

Made with