HolgerBegtrupsLevned_II

163 sindede Biskopper har ved Lejlighed taget Del i vor Kirke­ tjeneste. Trods denne næsten ideale Levefod har vi dog ikke und- gaaet Brydninger i vo rt lille Samfund, og vi er blevet alvor­ lig mindede om, hvor svæ rt det er a t glemme den menneske­ lige Selviskhed, hvor gerne man end vil give sig ind under Aandens Ledelse. Det var jo fra første Færd en Vanskelighed for os, a t vor Præst ikke bor ib landt os, men har en lang Rejse at gøre,, hver Gang vi skal samles med ham , og naar de enkelte faar Brug for hans Hjælp. — Jeg havde fra Begyndelsen af den Tanke, a t dette m aatte være en midlertidig Ordning, og jeg tø r ikke frikende mig selv for en utidig Iver efter a t faa dette ændret. — Niels Dael havde en dybere Bevidsthed end Fler­ tallet af os andre om Livssammenhængen mellem Præst og Menighed, og vi kom desværre til a t saare ham ved et over­ ilet Arbejde for a t faa en anden til a t afløse ham som Præst her paa S tedet. En saadan Mulighed syntes a t aabne sig, da en ung Præst, Paul Hedemann, slu ttede sig til vor Kreds. — Han var Sognepræst i Nøddebo. Men da han og hans Hustru blev stæ rk t grebne af Niels Daels Forkyndelse og kirkelige Livs­ syn, nedlagde han sit Embede og flyttede hertil, hvor han købte det Hus, Thomas Bredsdorff havde bygget, for at tage Del i vo rt Menighedsliv og virke som Medlærer ved vor Højskole. Mange af os syntes, a t denne Mand, som var en dygtig Prædikant, m a a tte være egnet til a t blive præstelig Med­ hjælper hos Niels Dael, og det varede heller ikke længe, inden han kom til a t forestaa Gudstjenesten i vor Kirke paa de Søndage, Niels Dael ikke var her. — Men denne tilsyne­ ladende Rigdom med to Præ ster for een viste sig snart at være en ulykkelig Ordning. — Hedemann erkendte det selv og brød a tte r op herfra. — Vi maa være taknemlige for, a t 11 *