HolgerBegtrupsLevned_II

X. MIN BOGSKRIVNING,

in mangeaarige Gerning som Højskolemand og Folke­ taler har stad fæ stet for mig, a t det levende Ord er anderledes virksom t i Livets Tjeneste end alle skrevne Bøger. — Jeg har ogsaa erfaret, a t man, som det gamle Ord siger om Degnen og Hunden, kan leve af Munden. — Men efter mine arvede Anlæg har jeg dog altid følt stæ rk Trang til a t bruge Pen og Blæk som Hjælpem idler ved m it folkelige Arbejde. — Det hører derfor til en ordentlig Redegørelse for m it Levned a t tilføje en ko rt Oversigt over, hvad jeg i Aarenes Løb har u d re tte t som Bogskriver. Jeg kalder mig nødig »Forfatter«, dels fordi jeg ikke synes om dette halvtyske Ord, dels fordi m it Skriveri aldrig har væ ret et selvstændigt Fag, men stadig har væ ret k n y tte t til m it Arbejde i Højskolens Tjeneste. — N aar jeg stundom har anklaget mig selv, fordi jeg har siddet saa mange Timer ved Skrivebordet i Steden for a t leve mere sammen med andre Mennesker, saa har jeg forsvaret mig med, a t mine Bøger dog altid har drejet sig om det samme som min mundtlige Forkyndelse og egentlig mest er skrevne til Efter- læsning for dem, der i Forvejen kender mig som Taler. Saa længe jeg var i Askov, fik jeg sjælden Tid til a t skrive andet, end hvad jeg behøvede til eget Brug som Foredrags­ holder. Dog op traad te jeg allerede dengang efter Schrøders Tilskyndelse som Boganmelder i »Historisk Maanedsskrift«, »Danskeren« og »Højskolebladet«. Jeg rodede mig ogsaa en