HolgerBegtrupsLevned_II

13 jeg, at Solen skinnede derinde selv paa Graavejrsdage. — Han var gæstfri paa den behageligste Maade. Man følte sig velkommen, men der blev aldrig gjort Stads af ens Komme. — »God Dag, værsgo’ a t sidde ned,« sagde han med sin muntre Røst. Hans lyse, rolige Sind prægede alt omkring ham. Der var næsten ingen Bølgegang at mærke i hans Væsen. — Da jeg rejste fra Askov, sagde han Farvel med samme Tonefald, som om vi skulde ses igen den næste Dag. Og da jeg Aaret efter kom paa Besøg i Askov, sagde han Goddag, som om vi havde set hinanden igaar. Nutzhorn var Lærer i Danmarkshistorie. — I hans Bog­ samling fandtes der en Mængde værdifulde historiske Skrifter, som han med største Villighed laante os yngre Lærere. Saa længe jeg var paa Askov, gjorde han Forbere­ delser til at skrive en folkelig Danmarkshistorie. Men til sin Kones Sorg naaede han aldrig a t faa bearbejdet sine betyde­ lige Samlinger til en Bog. Det blev kun gennem sine Foredrag, han gav os andre Del i sine store Kundskaber paa dette Omraade. Men disse Foredrag var ogsaa noget af det bedste, som blev budt paa Askov Højskole. — Han var ganske vist ikke saa dybtgaaende i sin Tale som Ludvig Schrøder. Han manglede det strømmende indre Liv, de rige Følelser og de stærke aandelige Syner, som Schrøders Foredrag bar Vidne om. Han stod derfor i anden Linje og erkendte det sikkert selv uden a t trykkes deraf. Men det var, aandelig talt, sundt dagligt Brød, han bød Ungdommen. Hvad der fattedes af Poesi i Fremstillingen, blev erstattet af et ægte dansk Lune. For mig blev det meget værd at følge hans daglige Morgen­ timer, og hvad der især tiltalte mig, var den Paavisning, han gav af Danskhedens Liv i de skiftende Tider. — Det havde været godt, om han havde naaet at skrive en Bog om Kampen mellem fremmed Indflydelse og dansk Folke-