HolgerBegtrupsLevned_II

183 1901 rejst sin kendte Husmandsskole i Kærehave. — Et større Tab var det for os, da Thomas Bredsdorffi 1907 forlod os for at begynde sin egen Højskole ved Roskilde. For en verdslig Betragtning var dette en farlig Konkurrence. Men vort aandelige Fællesskab overvandt Bekymringen derfor. Og da begge Skoler trivedes godt, blev det kun til Glæde for mig, at Frederiksborg Højskole satte et saa jævnbyrdigt Sideskud i vor Egn af Landet. — Paa samme Maade kunde jeg se paa det, da den unge Niels Eggert , som havde faaet sin Opdragelse til Højskolegerningen hos os, og som var en hjertelig Ven af os og vore Børn, i 1909 byggede Antvorskov Højskole ved Slagelse. — Hans Afløser her, Frederik Nør­ gaard , var en usædvanlig dygtig Medhjælper og god personlig Ven af os. Men ogsaa han udvandrede og overtog, et Par Aar efter Eggerts tidlige Død, Højskolen i Antvorskov, som under hans Ledelse er vokset til en af de største i Landet. — Andre yngre Mænd, der i kortere Tid har været Elever og Hjælpelærere hos os, sidder nu som Forstandere for Høj­ skoler paa Sælland og andensteds. — Jeg kan med en vis Stolthed sige, at »Frederiksborgracen« paa den Maade har vundet vid Udbredelse indenfor den danske Højskole. — Men en lige saa stor Glæde er det for mig, at tre af mine ældste Medlærere: Ole Jensen , J. R. Hedegaard og Anders Uhrskov, er blevet her ved Skolen til den Dag i Dag og har dannet Hjem, som hører til vort nærmeste Vennelag. Da vi havde været her i 25 Aar, holdt vi, i 1920, en Fest, som det endnu varmer mit Hjerte at tænke paa. — Men nu var jeg kommet saa højt op i Aarene, at det Spørgsmaal meldte sig, hvem jeg skulde faa til Afløser som Skolens For­ stander. — Dette Spørgsmaal har tit voldt Vanskeligheder paa andre Højskoler. Men her fik det en Løsning, som jeg er inderlig taknemlig for. Vore fire Sønner gik hver sine Veje og uddannede sig til anden Virksomhed end min. Men een af dem, som var godt

Made with