HolgerBegtrupsLevned_II

20 Fortællinger i Første Mosebog. Men Hans Poulsen tog dem i god Tro og fandt, at det vilde være skønt at bringe Evan­ geliet til Hedninger med saa dybe Paradisminder. Denne sværmeriske Tanke var hos ham parret med et sundt Syn paa Livets Virkelighed. Han havde den Plan, at han vilde arbejde blandt Karenerne i deres Kaffeplantager, og saa- ledes paa det jævne vinde Indgang hos dem for et Vidnesbyrd om Kristus. Men hans Livs Saga blev kun kort. Aaret efter sit Askovophold rejste han, sammen med sin Højskole­ kammerat Hans Jørgen Jensen, til Bagindien. De naaede ogsaa op til det hede, sumpede Karenerland, men det varede ikke længe, inden de begge fik Feber og døde uden at kunne bringe det gode Budskab til Egnens Folk. — En ung Pige fra Lindknud ved Navn Andrea Gelert rejste over for at være dem til Hjælp. Hun naaede kun at sidde ved Hans Jørgens Dødsleje, men fandt snart efter en Virksomhed blandt de nordiske Søfolk i Kalkutta. Siden prøvede en anden Askovelev, Jens Kristian Knudsen, at optage Missio­ nen blandt Rødkarenerne, men opgav det igen efter faa Aars Forløb. Det hele blev saaledes udvortes et mislykket Forsøg. Men dog tror jeg ikke, at Hans Poulsen ofrede sit Liv uden Frugt. Hans Martyrdød gjorde et dybt Indtryk paa hans danske Venner, og hvem veed, hvad han derved kom til at udrette i sin Herres Tjeneste! — Allerede mens han var paa Askov, øvede han med sin stærke Personlighed Indflydelse paa mange af sine Kammerater. En lille Kreds samledes om ham til daglig Opbyggelse, og alle saae vi hen til ham som en af de ædleste og alvorligste unge Mænd, vi havde mødt i vort Liv. En af Hans Poulsens nærmeste Venner var Vendelboen Niels Dael, som i de Aar opholdt sig paa Askov, og som især fik uforglemmelige Indtryk af Schrøders bibelske Taler. — Hans senere Liv og store Gerning i den danske Menighed