HolgerBegtrupsLevned_II

29 ikke kender dets historiske Vævning og derfor ikke kan efterspore Traadene i dets stærke fremmede Islæt. — Naar dette opredes, vil man bedre forstaa den uløselige Sammen­ hæng mellem Sproget og Folkets historiske Liv og ikke længer, som de blinde Maalstrævere, nøjes med i Flæng og Spræng at sætte danske Ord i de fremmedes Sted. Nej, da vil man indse, at Ordforraadet stammer fra dybe Kilder, og modvirke Aberiet efter de fremmede ved at leve sit danske Liv med mere Kraft og Ægthed. Kun en Oplivelse af Folkets egen Aand kan rense Folkets Tungemaal og blæse det fremmede Ukrudt bort, mens vi dog ikke maa glemme, a t vi fra andre Folkeslag har modtaget meget, som vi for vort eget Livs Skyld aldrig vil slippe. Det var med saadanne Tanker, jeg tog fat paa, hvad jeg, for at være rigtig nordisk, kaldte den danske Maalsaga. Jeg mener den Dag i Dag, at det var en vigtig Opgave, jeg dermed prøvede at løse. Men for mit Vedkommende blev det kun til et ufærdigt Arbejde, som jeg senere opgav, dels fordi jeg ikke kunde gøre det grundigt nok, og dels fordi der var andre Opgaver, som laa mig lettere for Haanden og krævede al min Tid. Vinterskolen paa Askov varede dengang til Slutningen af April, og i den sidste Maaned fik vi Besøg af to Mænd, som oplivede os alle. — Det var Nørregaard og Baagø fra Testrup, som holdt en Række udmærkede Foredrag paa den udvidede Højskole, efter at de havde sluttet deres egen Vinterskole til 1. April. Nørregaard var denga-ng i sin bedste Kraft og i et straa- lende Humør. Med stor Veltalenhed fremstillede han Aands­ livet hos de gamle Grækere. Han gennemgik og oplæste flere af de græske Tragedier og fremsagde Dialoger af Platon, som han kunde udenad. Der var mere Kunst og dramatisk Liv i hans Tale end i Askovlærernes. Derfor kunde han gøre sine Timer saa festlige for os alle.