HolgerBegtrupsLevned_II

32 hvad der især gik ud over den radikale Fløj af Forsamlingen. — Baade han og Schrøder var meget optagne af Gæsterne fra vore Nabolande og søgte især med Held at vinde de svenske Højskolemænd, som hidtil havde staaet temmelig fremmede overfor den udpræget grundtvigske Aand i de danske og norske Højskoler. Naar jeg mindes den hensynsfulde Omhu, hvormed Schrø­ der i sin Tale stræbte at undgaa alt, hvad der kunde støde Svenskerne, og a t fremhæve alt, hvad vi havde tilfælles med dem, skammer jeg mig over, at jeg efter at være kommet op i Aarene ingenlunde har haft samme Held i saa Henseende. — Der er en dyb Forskel paa den danske og svenske Høj­ skole i deres Livssyn og Arbejdsmaade. Men det er ikke godt at bruge vore Sammenkomster til at fremhæve dette saa stærkt, at Broderskabet lider derunder. Det samlende i Schrøders Tankegang kom her paa sin rette Plads, da han dog ikke forsømte at forkynde Grundtvigs Syn paa en værdig Maade. De lange og livlige Forhandlinger gik ret fredelig, saa længe de drejede sig om Folkehøjskolens Forhold til Staten, om den indbyrdes Forbindelse mellem Skolerne i de for­ skellige Lande og om den historiske Undervisning paa Høj­ skolen. Og der var Festglans over det store Folkemøde, der holdtes om Søndagen i Skolegaarden. Jeg mindes især Schrøders Tale om »Frihed, Lighed og Broderskab«, hvori han hævdede, at Nordmændene var Frihedens, Svenskerne Lighedens og Danskerne Broderskabets naturlige Talsmænd. — Men da vi Søndag Aften fik en Forhandling om »Politi- kens Forhold til Folkehøjskolen«, indledet af Viggo Ullmann , slog dette brændende Spørgsmaal ud i stærke Flammer, især da Nørregaard advarede imod at bringe den politiske Strid paa Tale indenfor Højskolens Vægge, fordi det let vilde gøre Luften »sveden« omkring os. — Dette virkede som en Brand i Næsen paa Ullmann og Arvesen, der stod