HolgerBegtrupsLevned_II

34 blive en virkelig Fører indenfor Statslivet. — De norske Fosser er vidunderlige, men der har været sto rt Vandspild ved deres brusende Fremfærd. Hidtil er det nok mest i Mekanikens Verden, de har gjort Gavn med deres vældige Drivkraft. Svenskerne var mere rolige, men til Gengæld mindre aandsbaarne. Det »medborgerlige« spillede en større Rolle i deres Tankegang end det »folkelige«. — Enkelte af dem blev dog øjensynlig stærkt grebne af Mødet med den dansk­ norske Højskoleaand. Det gjaldt især Teodor Holmberg fra Tarna Folkhogskola, der sammen med sin begavede Frue næsten blev bjergtagen af Ullmann. Det kendes endnu paa denne ellers saa ægte svenske Højskolemand, a t han fik Gavn af, hvad han lærte i Danmark og Norge. Ved Testrupmødet var jeg endnu for ung til a t give mit Besyv under de stærke Forhandlinger. Men jeg vovede mig dog frem ved Slutningsfesten med en lille Tale for Island, som indbragte mig en varm Tak fra gamle Dr. C. Rosenberg, der trolig havde deltaget i hele vor Sammenkomst. Da Mødet var forbi, gjorde de norske og svenske Deltagere en Rejse til Sydjylland sammen med enkelte af os Danske. Det blev et Festtog, som ingen af Deltagerne vil glemme. Svenskerne kaldte det en Eriksgata, og Nordmændene sammenlignede det med en Brudefærd. — I de første Dage var Højskoleforstander Rosendal en udmærket Fører. Vi kørte gennem Grejsdalen op til Jælling, fik et godt Gilde med Vin paa Vinding Højskole og kom saa til Fredericia, hvor Rosendal fortalte levende om Krigens store Minder. — Derefter overtog Schrøder Ledelsen og førte Gæsterne til Askov. Da vi rullede ind i Højskolens Gaard, og jeg saae Fru Schrøder med sine to Døtre, klædt i Hv id t med røde Baand, staaende i Hoveddøren, der var prydet med Grønt og Flag, gik der en varm Bølge gennem mit Bryst. Jeg følte mig hjemme igen og var vis paa, a t Festen her vilde