HolgerBegtrupsLevned_II

36 Kl. 11 y2 samledes 5000 Mennesker til Vennemøde i Kongens Have. Birkedal talte meget smukt om Grundtvigs kirkelige Betydning, hans dybe Alvor og hans glade Kristendom. Hostrup fremhævede paa sin jævne og elskværdige Maade Grundtvigs folkelige Gerning. Derefter sang vi Hostrups Digt til Dagen: Det tu rde være det kraftigste og ædleste Mindekvad, vi har om vor store Fører. — Arvesen talte højstemt om G rundt­ vigs Forening af kristen Tro og folkeligt Frisind. Schrøder dvælede ved den historiske Gang i hans Livsværk og min­ dedes Sønnen, Frederik L. Grundtvig, der netop i de samme Dage blev viet til Præst blandt de Danske i Amerika. Til Slut foreslog C. J . Brandt, der var Ordstyrer, a t vi skulde synge S ang en : »Hvad kvidrer I om, I Spurve graa —«, som Grundtvig havde digtet efter sin Vandring gennem Kongens Have Nytaarsaften 1838, og hvori han havde ud­ ta lt det Haab, der paa udvortes Maade var opfyldt i Dag: En Kæmpe han var i al sin Færd, Hvem Frygten aldrig lammed — Da Forsamlingen va r saa stor, a t de yderste i Kredsen daarlig kunde høre, hvad der blev sagt, udvandrede de til et andet Sted i Haven, hvor, saa vidt jeg mindes, Pastor Christiani og flere holdt Taler for dem i et noget andet Tonefald end de officielle Ordføreres. Men det va r dog først den følgende Aften, da vi samledes i Vodroflund, a t det kom rigtig for Lyset, hvor vanskeligt det var a t forene alle Grundtvigs Venner til en levende Enhed. Her kom nemlig Kritiken over den gamle Venne­ mødetone kraftig til Orde. — Morten Pontoppidan , som Da straaler Korset paa K irketop, Og Vidneskaren staar herlig op, Og S tøvets Tunger gløde!