HolgerBegtrupsLevned_II

40 Mindesten. Der blev sunget en ny Sang af Chr. Richardt, og da endnu et Pa r Præster havde ta lt, kørte vi tilbage til Lundby og tog med Toget til Køge. Herfra vandrede vi i yndig Eftermiddagssol ud til »Aasen«. Da vi var samlede foran Gravstedet, holdt E rn st Trier en hjertelig Tale, og gamle Sveistrup fra Vejen fremsagde Troens Ord, Fadervor og Nadverordene. Tilsidst gik vi, tre i hver Række, ind foran Gravhvælvingen, hvor man kunde se Grundtvigs blomstersmykkede Kiste gennem Gitter­ døren. Det var et dyb t Drag af Mindebægeret, jeg nød den Dag. Det gav mig en god Indvielse til den Gerning, jeg siden har faaet som Grundtvigs Sagamand. — Paa Vejen fra Køge til Aasen kom jeg til a t følges et Stykke med Ludvig Schrø­ der og C. J . Brandt. De havde ta lt sammen om Udgivelsen af Grundtvigs efterladte Papirer, der nu maatte overtages af andre efter Svend Grundtvigs Død i Juli 1883, og Schrøder maa have nævnt mig for B rand t som en brugbar Sekretær ved dette Arbejde. — B rand t sagde nemlig til mig: »Naa, dær har vi den unge Mand, som maaske kan gøre Ny tte ved Udgivelsen af Grundtvigs Skrifter!« — Det varede ad ­ skillige Aar, inden jeg for Alvor kom i Gang med dette Arbejde. Men Schrøders Tanke og Brandts Ord rettede allerede dengang mit Blik mod denne Opgave, som jeg senere fik Lov at løse. Mens jeg saaledes ved de store Møder i September 1883 fik min aandelige Sans udvidet for det, som i mine Øjne er Nordens største Folkesag, blev mine Tanker i den følgende Vinter mere og mere rettede paa mit Liv indenfor Hjemmets Døre. Den 22. August 1883 havde jeg været med til Jakob Knudsens Bryllup i København, og nu higede jeg selv