HolgerBegtrupsLevned_II

49 straalende, a t Mødet kunde holdes udendørs i Højskolens Gaard, og om os bølgede den friske norske Luft, der for mig syntes mæ tte t af Minder fra Sagatiden. Ordførerne var for en Del de samme som paa Testrup- mødet: Schrøder og Nørregaard, Arvesen og Ullmann, Teodor Holmberg osv. Men jeg fik dog ogsaa en ny Røst at høre, som trængte dyb t ind i min Sjæl. — Det var den mærkeligste norske Højskolemand, Christopher Bruun fra Vonheim, som jeg saae og hørte for første Gang. — Alene hans Ydre gjorde et stæ rk t Indtryk paa mig. Han var lille af Vækst, rank og fintbygget, og gik klædt i hjemmegjort norsk Vadmel af udsøgt Smag. Dragtens graa og brune Farver var nøje sammenstemte. Selv hans Urkæde var tvundet af Uldgarn. — »Hans Aasyn var fagert.« Det min­ dede med det lange Hovedhaar og tvedelte Skæg om de Billeder af Kristus, man oftest ser. Som Taler var han lige saa mærkelig. Han var ikke vel­ talende som Ullmann, hvis klare Ord flød i en sølverne Strøm. Bruun ta lte i korte Sætninger og gjorde tit lange Ophold imellem dem. Men derved faldt Ordene med des­ mere Vægt. Hver enkelt Udtalelse blev frembaaret som et hamret Stykke fra »den hellige Ild« i hans Indre og gav hans Tale Præg af den rene, stærke Vilje, der gjorde ham til en af Norges sande Stormænd. — Bjørnson sagde engang om ham: »Hans Karak te r er for stor til hans Begavelse!« Bruun kunde vist have sagt det modsatte om Bjørnson. Indenfor Højskolemændenes Kreds indtog Christopher Bruun en ejendommelig Særstilling. Som Skolemand var han Grundtvigs Lærling og har givet dette et mesterligt Udtryk i sine »Folkelige Grundtanker«. I saa Henseende stod han som den selvskrevne Fører indenfor Folkehøj­ skolen i Norge. Men i kirkelig Henseende var han ikke Grundtvigianer. Han følte sig som Talsmand for den norske Holger Begtrups Levned. II. 4