HolgerBegtrupsLevned_II

56 med Udsyn over den Sænkning i Fjeldene mod Øst, hvor han var kommet dragende med sin Hær af kristne Kongs- mænd. Bjergene deroppe »laa Lys i Lys« for os i den sol­ klare Dag. — Vi var alle dyb t grebne ved det mægtige historiske Minde, og der blev ta lt mange gode Ord ud af den løftede Stemning. Især tro r jeg, a t Ludvig Schrøders aandsbaarne Tale om Olaf den Helliges Kongegerning faldt i god Jo rd hos Nordmændene. Hans Wexelsen og jeg for­ talte »Sagatotter«, som handlede om Mænd fra den Egn, vi færdedes i. Om Eftermiddagen kørte vi ned til Fjorden og omkring en Vig af den over til Inderøen. — Bjørnstjerne Bjørnson skal have kaldt dette Sted for det dejligste i hele Norge. Og vist er det, at det var et vidunderligt Syn, der mødte os, da vi kom op paa Højden af Inderøen, som egentlig er en Halvø, og havde Trondhjemsfjordens Næs og Sunde til begge Sider og foran os i Vest, saa langt Øjet kunde række. — Bjergene her var ikke skyhøje men mildt rundede, som de laa graanende og blaanende i Afstandstaagen. Mange af dem var klædt i hvidligt Helgenskær under den synkende Sol. Paa Inderoens Vestpynt, 400 Fod over Havet, laa den store rødmalede Gaard Haugum, hvor vi gjorde Holdt. Pladsen var fuld af Folk, der tog imod os som gamle Venner, skønt det var første Gang, vi saae hinanden. — Efter at have drukket Kaffe i Haven samledes vi paa en Kæmpehøj vest for Gaarden og holdt et Vennemøde, mens Solen gik ned. Den hvidhaarede Præstemand Frederik Wexelsen talte hjerteligt, som en Far til sine Børn, ud af Øjeblikkets Stemning om Menneskelivets Herlighed og Kristendommens Fred. Det var en aandelig Opbyggelse under aaben Himmel, som jeg aldrig vil glemme, en Aftenandagt i de dejligste Omgivelser med Glimt af Himmeriges Herlighed, som den kan aabenbare sig for glade Kristne allerede paa denne