HolgerBegtrupsLevned_II

III

AARENE 1885—1890

M in Væbnertid var omme. Men det kan ikke nægtes, a t jeg i de følgende fem Aar tit op traadte som en mindre værdig Riddersmand, end jeg havde drømt om. Jeg slog for mange Slag i Luften, flakkede for v idt omkring og sloges stundom med Vejrmøller, ligesom en velkendt ældre »Ridder af den bedrøvelige Skikkelse«. Derfor kan jeg kun med blandede Følelser se tilbage paa mit Livs brogede Indhold i hine Aar. Jeg kan halvvejs undskyldes med, a t det offent­ lige Liv, som jeg nu traad te ind i, var slemt af Lave i de samme Aar. Men havde jeg haft mere indre Hold, vilde jeg ikke have delt min Kraft paa ydre Opgaver, der laa udenfor mit egentlige Kald. Og da vilde jeg være blevet en bedre Arbejder i Højskolens Tjeneste, end jeg var, saa længe denne Hvirvelvind huserede om mig og i mig. De daglige Skoletimer gik dog fremdeles fornøjeligt nok, og mit Vinterarbejde i Askov fik forøget Liv, da der i E fteraaret 1885 aabnedes en Afdeling for unge Kvinder paa den udvidede Højskole. — Poul la Cours Søster Jenny la Cour flyttede i den Anledning til Askov og dannede sig et kønt Hjem paa »Veum«, som hun overtog efter Anders Pedersens. Johanne og jeg kom snart til a t høre til hendes nærmeste Venner. Der var en Ynde og Friskhed over hendes jomfruelige Væsen, som bragte i Glemme, a t hun var en halv Snes Aar ældre end os. — De tyve unge Piger, som boede hos hende i den følgende Vinter, og som fik