HolgerBegtrupsLevned_II

73 fik ogsaa en slem Eftervirkning paa Skolen selv, idet unge Fritænkere fra Danmark og Norge meldte sig som Elever i de følgende Vintre i den Tro, a t der raadede en særlig »fri Aand« paa vor Skole. Og denne Tilgang magtede vi desværre ikke at modtage paa rette Maade, fordi der netop i de Aar var Ebbe i Skolens aandelige Liv. — Der kom tre Fimbulvintre over Asgaard, som jeg kun kan mindes med Mishag. — Vi Lærere greb omsider til den kummerlige Ud­ vej at offentliggøre en Udtalelse, hvori vi frabad os saadanne Elever, der ikke vilde tie med deres Opposition imod vor Livsanskuelse. Det var i Sandhed en aandelig Falliterklæ­ ring, som jeg siden tit har skammet mig over. Dertil kom, at Sammenholdet mellem Lærerne ikke var saa godt som ønskeligt. —: Da Schrøder saa tit var fravæ­ rende, maatte Lærerraadet faa en Del mere Indflydelse end før. Enevoldsstyret blev afløst af en Slags Parlamenta­ risme, og under denne Forfatning fik nogle af os, jeg selv ikke mindst, Lejlighed til at gøre en Del utidigt Vrøvl. Men værre var det, at der var opstaaet en skarp personlig Modsætning mellem Schrøder og Jakob Knudsen. Knudsen var i Færd med at udfolde sin ejendommelige Personlighed. Som Taler tog han i de Aar Luven fra mig, og det med god Grund, da han langt anderledes samlede sig om sit Livs­ indhold, mens jeg spredte mit ud paa mange Felter. Efter- haanden som han fik sit Livssyn klaret, viste det sig at være stærkt afvigende fra Schrøders, skønt de begge byggede paa Grundtvigs. — Schrøder blev mere og mere optaget af det borgerlige Samfundsliv. Han var stolt af det danske Landbrugs Fremskridt, Andelsbevægelsen osv. Men Jakob Knudsen kritiserede skarpt den ny Form, som Bøndernes Liv tog under Højskolens Paavirkning, og priste i Modsæt­ ning dertil gammel jydsk Bondesæd som anderledes sund og ægte menneskelig. — Den Klike af Eleverne, som stillede

Made with