HolgerBegtrupsLevned_II

78 Øjeblikket, at disse Ord slog Hovedet paa Sømmet, og gik straks hen til Madsen-Mygdal for at sige ham, at jeg var villig til at stille mig. Men ikke saa snart havde jeg givet dette Tilsagn, før det var, som om Vejret slog om i mit Indre. En Ting, som lokkede mig, var Udsigten til at komme til København. — Bergs Arvinger havde sagt til mig, at jeg kunde overtage Ledelsen af »Venstrebladet«, som han for et Par Aar siden havde begyndt at udgive i Hovedstaden. Jeg vilde derved faa en Stilling, der nogenlunde sikrede mig et ordentligt Udkomme. Men det var ellers mere det almindelige Aandsliv i København, som jeg blev draget af. — Imidlertid fik jeg samme Nat et Indtryk af dette, som virkede frastødende paa mig. Jeg kom til at sidde paa Hotel Kolding sammen med en Kreds af fremtrædende Køben­ havnere: Holger Drachmann, Octavius Hansen, Alfred Christensen, Jacob Marstrand o. fl. Samtalen var overmaade interessant, især da Drachmann kom i højt lyrisk Sving. Men det Indblik, den gav mig i Hovedstadens æstetiske og politiske Liv, var langt fra tillokkende. Det blev mig klart, at det vilde blive Bytte paa Bedrag a t forlade det gode alvorlige Folkeliv, der førtes paa Askov, for at flytte ind paa det store »Forfængelighedens Marked«, hvor man altfor let kunde sætte sin Sjæl til. Da jeg i den tidlige Morgenstund rejste til Lejrskov, hvor jeg skulde holde Foredrag, satte jeg mig paa Lunderskov Station til at skrive et Brev til Madsen-Mygdal, hvori jeg tog mit overilede Tilsagn tilbage. Jeg sagde deri, at eet var min Beundring for Berg, et andet, om jeg var egnet til at blive hans Eftermand. Jeg kunde maaske blive hans Saga­ mand. Men det kunde let gaa mig som Hjarne, der blev kaaret til Konge, fordi han kvad saa kønt om den afdøde Frode Fredegod. Mit Afslag var vistnok i Øjeblikket en Skuffelse for Bergs

Made with