HolgerBegtrupsLevned_II

højskole med mig som Leder vilde blive et Arnested for al Slags Radikalisme. De mange Foredragsrejser, som jeg nu gjorde i Nord­ sælland, styrkede mit Forsæt om at rejse en Højskole dær. Jeg mødte vel ikke almindelig Trang til en saadan Skole, men jeg kom til at tale med adskillige Enkeltmænd, som gav Sagen deres fulde Bifald. Tilstanden var dengang, som den tildels er endnu. Flertallet af Befolkningen gav Talen om aandelig Oplysning en god Dag. Men der fandtes hist og her smaa Kredse, som længtes efter mere Lys. Og disse vakte Mennesker var prægede af et personligt Frisind, som jeg sjældnere har mødt i Egne, hvor der var mere almindelig Sans for folkelig Oplysning. Det var saadanne Menneskers Hjem, der gav mig Mod til a t begynde min Skole, og som stadig holder det Haab oppe hos mig, at Kulsvierne en Gang — sent men sødt — skal faa deres aandelige Besø­ gelsestid. Skal jeg nævne et enkelt Ægtepar, som var mig til særlig Opmuntring og Støtte fra første Færd, saa maa det være Gaardejer Rasmus Kristensen og hans Hustru i Ramløse. De to blev vore nære Venner, som siden sjælden savnedes ved vore Møder paa Frederiksborg Højskole, skønt de havde henved tre Mil at køre hertil. De var ogsaa blandt dem, som hjalp bedst, da det gjaldt om at faa dannet en fri Menighed og bygget en Kirke ved Siden af Skolen. Nu ligger de jordede paa Frimenighedens Kirkegaard. Men deres eneste Søn, Ole Munk, som var Elev paa Frederiks­ borg Højskole i dens første Vinterhold, hører fremdeles sammen med sin Hustru til vore trofaste Venner og stadige Gæster. Mens mine Tanker tit gik til Nordsælland, og mens jeg arbejdede flittigt paa min Bog om Berg, fortsatte jeg med Glæde min daglige Skolegerning paa Askov og fik endda Tid til en Mængde Foredragsrejser over hele Landet. —