IndustriforeningenKøbenhavn_188-1910

Industriforeningen i København 1888

-igio

4 9

Københavns maskinistskole 1906-1931. 1931. J. T. Lundbye: Den polytekniske Læreanstalt 1829-1929. 1929. C. Nyrop: Bidrag til dansk håndværkerundervisnings historie. 1893. C. Nyrop: Industriforeningen i København 1838—1888. 1888. C. Nyrop: Industriforeningens tidsskrifter. I Tidsskr. f. Ind. 1900, 1-4.

C. Nyrop: Meddelelser fra industriens område. 1876. Eiler Nystrøm: Guldsmed Anton Michelsens slægt. 1909. Eiler Nystrøm: Industrihistorikeren Camillus Nyrop. 1922. Odense tekniske skole gennem 75 år. 1844-1919. 1919.

Odense tekniske skoles maskinbygningsteknikum 1905-1930. 1930. Albert Olsen: Studier over den danske finanslov 1850-64. 1930. Johs. Rasmussen: Randers tekniske skole gennem et hundrede år. 1959. M. Rasmussen: Bidrag til dansk håndværkerundervisnings historie. 1916.

Aage Sølver Schou: Teknologisk Institut 1906-1931. 1931. John Steegmann: Consort of taste, 1830—1870. London 1950. Det tekniske Selskab 1893-1918. 1918. V. A. Thalbitzer & W. Toussieng: Den tekniske undervisning og den dermed i forbindelse stående kunstneriske undervisning i Sverige, Norge og Danmark. 1895. Oskar Thyregod: Industriforeningens bibliotek, U. å. Jens Warming: Håndbog i Danmarks statistik. 1913. C. A. Vennervald: Helsingør tekniske skole gennem 100 år. 1925. Johannes Werner: Gedalia og hans forfædre. 1933. F. Wernicke: Kapitalismus und Mitteistandspolitik. 2. Aufl. 1922. E. Wiinblad & Alsing Andersen: D et danske Socialdemokratis historie. 1—2. 1921. Århus tekniske skole gennem 100 år. 1828-1929. 1928. Som hovedregel er bøger og afhandlinger forkortede ved at anføre forfatternavnet, idet der da henvises til litteraturlisten. Er der af samme forfatter anvendt flere arbejder, anføres tillige kort titlen. Bøger uden forfatterangivelse er forkortet ved at benytte titlen, eventuelt dennes vigtigste ord.

NOTER OG HENVISNINGER

5. I 1890 bestod foreningens medlemmer af 39 % håndværkere og industridri­ vende, 32 % handlende og 19 % ud­ øvere af liberale erhverv, herunder ad­ ministration samt 10 % »andre«; af håndværkere og industridrivende ud­ gjorde de sidste omkring 40 % eller ca. 15 % af den samlede masse. Ef­ ter utrykt specialeopgave udarbejdet af stud. mag. Poul Eigil Andersen, Aarhus Universitet. 6. N y r o p : Industriforeningen, 190 ff. 7. Industrikongressen 1913, 46, hvor G. M. fortæller erindringer fra sin tid i

1. Om udviklingen i Industriforeningen indtil 1888 se N y r o p : Industrifor­ eningen. 2. Industriforeningens betydelige virke som arrangør af Danmarks deltagelse i internationale udstillinger er behand­ let i V a g n D y b d a h l : Dansk indu­ stri og de store udstillinger 1889-1914. 3. Om forholdet til Fællesrepræsentatio­ nen og til næringslovgivningen se V a g n D y b d a h l : Partier og er­ hverv, 288-94 og 319-49. 4. N y r o p : Industriforeningen, 224 og 198.