FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

Studiestræde, men tegningernes forklaringer ei ulæselige. Mange kilder har jeg forgæves undersøgt for at opspore den originale tegning til Lundbyes kliché. Det viste sig imidleitid, at alle arki­ tekttegninger til universitetsbygninger, derhai væiet i bi ug, ikke er sendt til rigsarkivet, men efterhånden er kasseiet eftei fi aflytning. Der findes beklageligvis kun alle projekttegninger af universitets- bygninger-der aldrig blev udført.Tilsidst fandt jeg den originale tegning på gulnet, skørt papir. Denne tegning blev lekonstiueiet og påført læselige forklaringer i dobbelt bogstavstørrelse og ses side 128. Men laboratoriet i gården er ikke vinkelformet i denne tegning. Det var på dette grundlag ikke muligt at finde nogen overensstemmelse mellem Scharlings og Lundbyes tegninger, og magistratskortene viste ikke noget vinkelfoimet hus i den pågæl­ dende matrikkel. Ved gennemlæsning af Adolf Steen, »Den polytekniske Lære­ anstalts første 50 Aar« ses en ganske kort bemærkning side 5 og 6 om, at der i 1829 blev foretaget en tilbygning på et laboratorium i gården til Studiestræde uden angivelse af, hvorledes den blev ud­ ført. Side 25 og 49 omtales endnu kortere en nedrivning af en til­ bygning i gården 1859. H. C. Ørsted nævner med få ord i 8. bd. side 158 i sine samlede værker, Kbhvn. 1852, at Zeise efter 1829 foretrak fortsat at arbej­ de i det gamle »Laboratoriums Udvidelse«. Dette gav heller ingen holdepunkter. Havde Ørsted nævnt, at Zeise foretrak fortsat at arbejde i det gamle laboratorium som lå for sig selv i Den poly­ tekniske Læreanstalts gård med den vinkelformede flø j, havde Scharlings tegning været lettere at lokalisere. Efter fortsat eftersøgen fik jeg efterhånden oplyst, at der havde ligget et to-etages hus i gården til universitetsannekset i Studie­ stræde og at det kaldtes »Almanakhus«. I universitetets almanak­ kontor, som nu ligger i Store Kannikestræde, fandt jeg et fotografi af almanakhuset. Billedet var i sin tid inden fraflytningen anskaf­ fet af personalet, der iøvrigt ikke kendte noget til dets forhistorie. Husets beliggenhed kunne jeg bestemme ved det øverste af tårnet på Københavns Domkirke i baggrunden og selve husets brede skor­ sten. Det ses side 94. Endelig fandt jeg på Det kongelige Bibliotek det fotografi af almanakhusets tomt inden Studiegården blev byg­ get i 1914, hvis beliggenhed fremgår af domkirkens tårn, der ses side 99. 98