FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

to metallers egenskaber kendte man ikke og kunne ikke fremstille dem før Davy i 1807 opdagede en særlig metode dertil. Længe inden havde man pa tilsvarende made kendt aluminium­ salte og kunne, som man nu siger, påvise aluminiumionen i for eks­ empel en alunopløsning. Men metallet aluminium lod sig ikke iso­ lere. Alle forsøg glippede ved anvendelse af de hidtil kendte me­ toder for fremstilling af andre metalliske grundstoffer. I 1825 havde den 47-årige professor i kemi ved universitetet H. C. Ørsted afgivet sin nyhed på dansk om den første og specielle fremstillingsmåde for frit aluminium ad en kemisk omvej. Det var en elegant ny principløsning, som vidnede om Ørsteds meget solide indsigt i kemi. Det betød, at nøglen til problemets introduktion var afleveret for udvikling af et kolossalt indgående fremtidigt viden­ skabeligt og teknisk arbejde, der tog særlig fart omkring århun­ dredskiftet med stadig stigende millioner tons årligt i verdenspro­ duktionen. Meddelelsen i 1825 om opdagelsen af aluminium, der på ingen måde dengang indfriede nogen forhåbninger om fremtidig anven­ delse, blev kun trykt på dansk i kort form og vises side 105 i faksi­ mile. Det var utvivlsomt fordi Ørsted, som ingen assistent, sekre­ tær eller hjælper havde, allerede var så langt fremme i arbejdet med sine professorpligter, befordre kendskabet til naturvidenskab, stiftelse af Selskabet for Naturlærens Udbredelse og forberedelser til oprettelsen af den kommende polytekniske læreanstalt, sekretær i Videnskabernes Selskab, at han ene mand hverken havde tid eller penge - og ikke mindst det sidste - til også virkelig at sætte, hvad vi nu om dage ville kalde: et researcharbejde, ind på aluminium­ sagen. • Ørsteds beskrivelse i 1825 fra faksimilen af Videnskabernes Sel­ skabs Forhandlinger side 15, linie 6 fra oven, om fremstilling af aluminium »frit oversat« til moderne sprog gengives her. Det for­ klarende indhold i parentes står ikke hos Ørsted. FØRSTE TRIN Over en blanding af ren lerjord (og kønrøg ), som holdtes glødende i et porcelænsrør, lededes tørt chlor (uden luftens adgang). Idet lerjorden (porcelænsjord, kaolin) herved fik lejlighed til at skille sig af med sin ilt (til kulstoffet), forbandt den brændbare bestand- 104