FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

H. Bennet: Goncise Chemical andTechnical Dictionary. New York 1947, s. 1009. Hakon Lund: Uorganisk Kemi. 7. udg. 1947, s. 353. Handbook of chemistry and physics 31 ed. 1949, New York, s. 305. Webster: International dictionary. 1950. Mogens Pihi: H. G. Ørsteds videnskabelige liv. Fysisk Tidsskrift, 49. årg. 1951, s. 59. The W orld Book. Encyclopedia A. Vol. 1, s. 341. Chicago 1954. E. G. West: The first century of Aluminium. The Institution of Metallurgists by the Aluminium development Association. Marts 1955, London W . 1. Ellen Gleditsch: Henri Sainte Claire Deville 1818-1821. Ørsteds meddelelse om fremstilling av aluminium. Fra Fysikkens Ver­ den. Oslo 1954. Hefte 4. Disse to artikler af professor Gleditsch fremhæves som meget fyldestgørende vedrørende Ørsteds aluminiumfremstilli?ig. Ellen Gleditsch: Hans Christian Ørsteds kjemiske arbejder og for­ bindelsen med Wøhler. Fysikkens Verden. Oslo 1955. Hefte 3. K. A. Jensen: Almen Kemi II. 1959, s. 577 og 578. Deacon: Who discovered aluminium. Oersted or Wøhler? March ^ 1960, s. 69. Lights Metals, s. 69, London E. C. 1. Ferrand: Histoire de la Science et de la Technique de l aluminium I & II. 1960-62. J. R. Partington: History o f chemistry. 4’ bd. 1964. London s. 323. Der klæber ofte en arvet, sproglig, arrogant, traditionsbundet ejen­ dommelighed ved den måde, hvorpå aluminium og dets forekom­ ster som kemiske forbindelser i naturen omtales, men det er ikke alene i danske kemibøger. For den rutinerede kemiforfatter kan det måske forsvares overfor læsere, der har lært en del kemi, at skrive: (citat). »Aluminium er næst oxygen og silicium det grundstof, som findes i størst mængde i jordskorpen, og altså det mest udbredte metalli­ ske grundstof.« Eller: »Aluminium regnedes, på trods af sin udbredte forekomst, inden slutningen af det nittende århundrede, for et sjældent grund- stof.« 120