FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

Professorerne i f y s ik ved Københavns Universitet fra 1540-1800 var fortrinsvis medicinere og fik deres gage som sådanne. Profes­ sorernes funktionstid fremgår af nedenstående tabel:

1) 1540—49 Jacob Schmidt 2) 1549—57 Jens Skjelderup 3) 1557-63 Hans Mønster

4) 1564-90 Claus Lauridsen Skavbo 5) 1591-00 Anders Pedersen Krag 6) 1600-03 Jon Jacobsen Veriusen 7) 1603-14 Hans Rasmussen Skomager 8) 1614—20 Elias Eisenberg 9) 1621-24 Ole Worm 10) 1624—26 Jens Dinesen Jersin 11) 1626-30 H. Rasmussen Brochmand 12) 1633—35 P. Pedersen Vinstrup 13) 1635—63 Jacob Fincke 14) 1664-76 Villiam Worm 15) 1677-33 Caspar Thomesen Bartholin 16) 1733—48 Georg Detharding 17) 1753—95 Chr. Gottlieb Kratzenstein 18) 1795-00 Arent Nicolai Aasheim

De fleste virkede som læger og omtales i den danske lægeviden­ skabs historie. Det var kun i lægekunstens tjeneste at man prøvede at tage fysikken til hjælp, men det der kaldtes for fysik har ikke meget tilfælles med nutidens. Mian gjorde ikke eksperimenter og søgte ikke at udlede naturlove, man læste gamle bøger. Alt var uhyre begrænset og stillestående i forhold til nu om dage. De fleste, forti msvis lægei, manglede matematiske kundskaber. I modsæt­ ning heitil virkede 4) o) /) 13) desuden som professorer i matema­ tik fordi der ikke var den fagopdeling vi har nu. Caspar Bartholin blev professor 1610-29, i latin 1610, i medicin 1613, i teologi 1624, han skrev lærebøger i fysik, metafysik, etik og anatomi. Anatomen Nicolaus Steno, 1638-86, opdagede de kon­ stante krystalvinkler. Rasmus Bartholin, 1656-98, opdagede dob­ beltbrydning i islandsk kalkspat i 1669 og udredte en tilnærmet konstruktionsmåde af lysstrålernes gang. R. Bartholins publikatio­ ner heiom, der ei udgivet af dr. Kirstine Meyer, omtales under 12