FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

I moderatørlampen, som kom frem efter ca. 1835, blev lampeolien fra et stempel i lampens fod presset gen­ nem et fint rør op til vægen. Dette stempel var forsynet med en læder­ manchet, som tillod olie ovenfra at komme under stemplet, men ikke om­ vendt. På stemplet virkede kraftige spiralfjedre. Olien blev hældt på over stemplet. Når dette blev løftet gennem en tandstang, der betjentes uden på brænderen foroven ved en nøgle, løb olien ned under stemp­ let. Derefter pressede spiralfjedrene stemplet nedad. Derved blev »Lam­ pefoden opladet under Olietryk«. Olien steg og lampen kunne tændes. Der ses to forskellige stillinger af stemplet i den samme lampe, når beholderen er godt fyldt og når den er ved at blive tom. [A.L.]

Laboratoriefyrtøj. Kassen er ca. 30 cm lang. Stålet blev slået mod flinteste­ nen, hvorfra gnisten skulle springe over og tænde i fyrsvamp. Når der kom glød, »pustede man til ilden«. Ved den åbne flamme tændtes derpå ild i en papirfidibus, i en lyseprås eller i en træpind. Måske var dens ene ende dyppet i smeltet svovl inden. Alle voksne havde en fænomenal øvelse i »at slå ild«. (Man brugte også lommefyrtøj, kendt fra H. C. Andersen: Fyrtøjet). [IC] 138