FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

Efter Gotfred Becker havde overtaget faderens apotek fik han titel af professor i 1792 uden gage og rang, men holdt ikke selv forelæsninger. På tilsvarende måde opnåede J. G. L. Manthey, der var overskibschirurgus og apoteker, i 1795 professortitlen. I 1800 overtog han administrationsposten for Den kgl. Porcelainsfabrik. Da ingen dansk var kvalificerede til den nominerede post som Lector Chymiæ, kunne denne ikke besættes. For at råde bod derpå indkaldtes i 1792 en hollandsk dr. med. Cadro Coopmann som man ville prøve, men hans virke havde meget kort varighed, da der meldte sig meget få tilhørere hos ham i Skidenstræde. De universi­ tetsstuderende var henvist til nogle forelæsninger i kemi, som blev iværksat af »Chirurgisk Akademi«, der var uafhængigt af univer­ sitetet og blev holdt af pharmaceuten N. Tychsen. Til ham havde Chirurgisk Akademi lejet et køkken ude i byen som kemisk labora­ torium, som den dygtige kemiker skulle drive for et årligt tilskud på 50 Rdl. Hans økonomiske forhold medførte, at han måtte skaffe sig andre levevilkår, og han fik sit eget apotek i Norge. Da den 21-årige Henrik Steffens - Adam Oehlenschlågers ven - henvendte sig i 1792 på universitetet for at indstille sig til en eks­ amen i mineralogi, kemi og andre naturvidenskabelige fag, blev han afvist. I dette tilfælde var det ikke mangel hos kandidaten, men hos universitetet, der erkendte, at det ikke var i stand til at lade en sådan eksamen afholde. Den unge H. C. Ørsted, som ville studere kemi, valgte den farmaceutiske uddannelse, fordi der end­ nu år 1800 ikke fandtes nogen universitetseksamen, hvori kemi var obligatorisk. Eksempelvis kan det nævnes, at H. C. Ørsteds, J. Berzelius og Wøhlers doktordisputatser var nærmest af medicinsk karakter, og Berzelius var læge inden han »skabte« den frodige svenske kemi. De unge som kender noget til omfanget af nutidig kemi, vil have svært ved at forstå, at kemien på så kort tid ikke altid har været, som den er nu. Derfor måtte nogle personalhistoriske rids tages med for at give glimt af, hvorledes kemien er vokset frem af tid­ ligere spredte og usammenhængende iagttagelser. De har efter­ hånden ført til det sammenhængende hele, hvormed kemien fin­ der anvendelser på stadig flere og flere områder som en afgørende grundvidenskab.

15

2 Fra Skidenstræde -

Made with