FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

digelstal, snart eftei bessemeistal, hos Perkin syntetiske anilinfar­ vestoffer, petroleum blev fremstillet til lamper, ja endog kunstig kulde blev lavet med ammoniak og meget mere. Der blev snart stillet forøgede krav til pladsforholdene i bygnin­ gerne til den gamle polytekniske læreanstalt mellem Studiestræde og Set. Pedei sti æde. De studerendes tal voksede. Der opstod nye områder, der skulle med i undervisningen af de eksakte naturvi­ denskaber og tilgangen både til universitetet og læreanstalten vok­ sede, og fra disse institutioner skulle der endvidere ydes fysik- og kemiundervisning både til farmaceuter og landbrugsstuderende. Læreanstalten fik sin udvidelse i 1860 som omtalt. Dengang var det kun en inderkreds, der havde føling med den nye tids muligheder. Den danske befolkning som helhed levede endnu næsten uforandret som den havde gjort det i de forudgå­ ende fem hundrede år. Indenfor den første halvdel af attenhun- dredtallet var den ny tid repræsenteret i den ene ende af Nørre­ gade ved Ørsteds laboratoriearbejde med enestående resultat. I den anden ende af Nørregade fandt oldasiatisk tænkemåde sit ud­ tryk udelukkende ved spekulation og »selvtænkning« uden nogen art af kontakt med verden. Søren Kierkegaard (1813-1855), som levede hele sit liv i konstant isolation i sine stuer skrev om sin vur­ dering af den nye tid blandt andet: »Det meste af hvad der nuomstunder florerer allerstærkest under Navn af Videnskab (især Naturvidenskaberne) er slet ikke Viden­ skab, men Nysgerrighed«. »Det er eenfoldigt og skjønt og rørende, at den Elskende ser forelsket paa den Elskede, men det er fornemt: at lorgnettere hende. Og saaledes bruger Naturforskeren Mikro­ skopet ligesom Lapsen Lorgnetten, kun bruges Mikroskopet mod Gud«. »Men at en Mand faaer Mikroskopet for Øjet og saa seer og seer og dog ikke kan se det: det er comisk, og især er det latterlig, at det skal være A lvor«. »Iagttagelsen og Opdagelsens skuffende Mangfoldighed bestandigt skjuler over den totale Uklarhed. Jeg tror jeg kommer videre ved Taalmodighed ad Selvtænkningens Vej«. Koleraen 1852 optog sindene og satte skræk i alle befolkningslag °g medførte her næsten lige så mange døde som krigen 1864. Pa det bakteriologiske område havde naturvidenskaben endnu ikke lært mikroskopets muligheder at kende. De var ikke H. G. Ander-