FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

De navne, hvis nr. er forsynet med litra, er ikke nævnt i professor­ listen over matematikere i Niels Nielsens bog om: Matematikere i Danmark. Under den matematiske lærestol havde astronomien en frem­ skudt plads og rækken af professorer var vistnok uden afbrydelser, efter de meget væsentlige impulser Tyge Brahe, som ikke ønskede nogen ansættelse, havde bragt gennem sit virke på Uranienborg i tiden fra 1576 på Hveen til han i 1597 flyttede til udlandet. Adskillelsen mellem matematik alene og kombinationer af ma­ tematik og astronomi var mere af formel end af reel karakter. De efterfølgende professorer i matematik holdt hyppig forelæsninger i astronomi, og de astronomiske professorer holdt hyppigere fore­ læsninger i matematik end i astronomi. la) Morsing, som var professor i medicin i tre perioder, holdt desuden fortrinlige matematiske og astronomiske forelæsninger. Han gik over til det nye københavnske protestantiske universitet, som ved reformationen blev oprettet den 9. september 1537 efter det katolske. 2) Malmøe blev sindssyg. 3) Jordan forlod Køben­ havn på grund af pesten og blev borgmester i Holsten. Den dyg­ tige Longomontanus 12) var mangeårig videnskabelig assistent hos Tyge Brahe både på Hveen og derefter i Bøhmen. Senere indrettede Longomontanus det ny observatorium på Runde Tårn som var færdig 1642. Det var Galileis dødsar og Newtons fødselsår. Kort Axelsen, der ligeledes havde været discipel hos Tyge Brahe på Hveen, vedblev at sysle med naturvidenskaberne, efter at han var bleven professor i teologi ved universitetet, det eneste effektive fakultet i 15-1600-tallet. 12) 14) 24) 24a) udmærkede sig som fremragende matemati­ kere. 16a) Rasmus Bartholin blev først professor geometriæ, og året efter professor medicinæ. Han var en fremragende matema­ tiker og blev berømt på en afhandling om dobbeltbrydningen i kalkspat. Desuden foretog han observationer af den store komet 1664 og var lærer for Ole Rømer. 16) Thomas Bartholin var pro­ fessor i matematik et år, efter 1648 i anatomi og han blev kongelig livlæge 1670. Han opdagede lymfekarsystemet, forklarede leve­ rens betydning og han forstod rækkevidden af Harveys opdagelse fra 1628 af hjertets funktion som blodpumpe. 17a) Ole Rømer, som var en meget alsidig og fremragende be­ 17