FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

af jern. Så viser han imponeret en stor elektricermaskine med cir­ kulær glasskive og med forskelligt formede kondensatorer. Stu­ denten fortæller meget oprømt om den virkning maskinen havde, når den blev drejet med et håndtag. Det kan næsten gøre ondt at trække gnister ud af de personer, der rører ved kondensatoren, mens de står på glasbenisolerede skamler. Det kan jo sagtens gå, når alle vi tilhørere er mandfolk. Tænk nu hvor mærkeligt. Pro­ fessor Ørsted har ved forskellig lejlighed sagt, at han mener fruen­ timmer bør lære kemi og fysik. Hvad mener De? Vi studenter er jo rædselslagne ved sådan tanke. Skal i så fald fruentimmerne trække elektricermaskinen og vi mandfolk trække gnisterne? Eller om­ vendt eller halvt af hver? Det kan man da ikke? Sikken en kva­ drille. Fruentimmere skrive latin som studenter? Næ! Ved De hvad. Selvom professor Ørsted forrige år skrev »nomenclaturæ chemiæ« i Universitetets program på latin, mener han dog, at den naturlige brug af latin til daglig er en dårlig vane. Skulle vi ikke høre fysik- og kemiforelæsninger på latin som i de andre fag ved universitetet? Men hvad har vi akademikere så ud af at have brugt vort halve unge liv i skolen til at terpe latinske stile og latinsk gram­ matik. Det er jo dog næsten det eneste vi kan. Skulle mon universi­ tetets disputatser blive bedre, om de var skrevet og blev forsvaret på dansk i stedet for latin? »Det var en uren ånd,« siger professoren, »dette overdrevne med latinen, der i sin tid i et kloster førte til, at der blev sat større straf for en grammatikalsk fe jl i den påbudte latintalen end for at komme beruset til bords i klosteret«. Nu siger professor Ørsted »ilt og brint« i stedet for »surstofgas og vandstofgas«, og at det ikke er aktuelt med et dansk navn for Flogiston med den begrundelse, at det ikke eksisterer. Det er der nu flere ældre der er fortørnet over. Men da studenten så viser os luftpompen (ikke u), er han ved at bukke sammen af latter, der får ham til at forlade det omstridte emne. Jo, siger han, kender De Kratzensteins »kattepompe«? »De har da hørt om Kratzenstein? Han kaldtes også »Katzenstein«, en af de få universitetsprofesso­ rer, der har tjent store entrépenge - siges der - på sine elektrici­ tets- og fysikdemonstrationer, fordi han fik dem til at virke impo­ nerende og underholdende på alle slags mennesker, fordi han ved sadan lejlighed ikke talte pa latin. For en stor forsamling anbrin- gei Kratzenstein for eksempel en kat under luftpompens glas­ klokke. Efter nogle pompeslag fortyndes jo så luften, og katten 56