FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

Universitetets fysik- og kemilaboratorier var indlejet i Nørregade 1 81 9- 1 823

Den energiske 38-årige universitetsprofessor H. G. Ørsted havde på sine rejser omkring 1815 set, at det var nødvendigt at labora­ toriearbejde måtte foregå ved gode dagslysforhold i ordentlige lo­ kaler med kakkelovn og med bord- og skabsplads. Det opnåedes i Nørregade, efter at lejemålet i det Thottske Palæ var opsagt. Det hus i Nørregade, matr. nr. 35, hvori Ørsted på 2. sal gjorde sin berømte opdagelse af elektromagnetismen i 1820, var bygget i 1813 og revet ned i årene efter 1907 og ses på de næste sider. Det er dog ikke denne 1813-ejendom, der ses i københavnskortet fra 1807. Det er et tidligere Nørregadehus i samme matr. nr. 35 på samme sted og omtrent af samme størrelse ved siden af Sanct Petri Kirkeplads. På et kobberstik, udført af Hans Quist i 1731 og som findes i Pontoppidan: Danske Atlas, bind 1, ses denne tidligere ejendom, som var bygget op efter storbranden i 1728 med Petri kirke i baggrunden. Ejendommen blev fuldstændig udbombet i 1807 og er ofte gengivet fejlagtig i forbindelse med Ørsteds op­ dagelse i 1820. Den ejendom hvori den verdenshistoriske opdagel­ se blev gjort blev bygget på brandtomten i 1813 af snedker Pingel. Her indlejede i 1819 Universitetet sin fysiksamling og H. C. Ør­ sted sin egen lejlighed i hver sin etage. Da der hverken fandtes noget billede af huset fra den tid eller en samtidig grundplan af 2. salen omkring 1820, er det nu rekon­ strueret og gengivet her efter en bygningsbeskrivelse i et omvurde­ ringsdokument fra 1838 og et samtidigt matrikelkort over nr. 35, der er fundet frem i byarkivet. Facaden og dens højdeforhold mel­ lem stue, 1. og 2. sal fremgår uforandret af en senere arkitektfaca- detegning fra 1883, og et maleri fra 1907. På side 64 ses den 3. og 4. etage, der blev påbygget i 1844.