FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

ske uddannelse, han var jo selv cand. pharm. Hertil svarede læ­ gerne, at »skulle det være nødvendigt - hvad vi ej kan se - så bør jordemødre have kursus i mekanik«. Forordning om kemiunder­ visningen kom i 1827. Skulle man i begyndelsen af tyverne i forrige århundrede høre forelæsning i fysik eller kemi, gik man gennem den lille gadedør i den store to-fløjede port i Nørregade 35. Den store åbnedes kun når hestevogne skulle køre ind i gården. I »Gennemfarten« varder helt inde til højre fløjdøre, der førte ind til selve hovedtrappen. Den var bygget i tre løb, som det dengang brugtes i store herskabs­ huse, altså med en repos på midten mellem to etager og med et vindue til gården på hver afsats. Trappens håndliste var af birke­ træ og trappegangen havde malede vægge og hvidtet loft. På første sal passeredes Ørsteds privatlejlighed, men det var anden salen vi skulle til. Lejlighederne havde ikke dengang nogen entré, men gårdværelset til højre kunne bruges til overtøjet. Man kom derfra ind i den »store« firefags-stue, »Læresalen« med højt til loftet, og ca. 65 m2 gulvplads. Væggene var betrukket med tapetpapir på lærred begrænset af bryst- og pillepaneler af træ. Loftet var gipset og malet, og i hjørnet stod en stor »postementovn«. I kæder fra loftskrog hang to hvidlakerede olieargandlampers kegleformede blikbeholder til lampeolie med spidsen nedad, der endte i en for­ gyldt kogle. Fra oliebeholderen gik til hver side en arm ud, for­ synet med argandrundbrænder, lampeglas og en grøn baldakin. En blankpudset lækagekop hang under hver lampe for at optage overflydende olie. Man så hurtigt, at der var konkurrence mellem to slags kunstige nymodens belysningsmidler. Der var ikke noget enestående mær­ keligt ved en oliedobbeltlampe med to rundbrændere med lampe­ glas. Men det var der ved den ganske nye belysning med »brænd­ bar luft«. Man havde nok set en sådan i en privat reklamegaslygte på Købmagergade, men »luftflammer« inde i et beboelseshus var noget nyt og mærkeligt. På hver af de tre piller mellem de fire vinduer, på endevæggene og langvæggen var der ialt 10 gasarme. De gik 10 tommer vandret ud fra væggen, endte krumbøjet opad med et ganske fint hul og flammen derfra kunne slukkes med en hane. Når alle rørene var gasfyldte, kunne man efterhånden tæn­ de den brændbare luft, der lyste med en smuk gul flamme. Lyset 66

Made with