FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

ber-el-elementer fordelt på hylder, der ses i billedet forrest i bogen. Det var med dette el-batteri Ørsted gjorde sin store opdagelse, der omtales senere. Ørsted holdt også aftenforelæsninger, og så var loftslamperne, måske også gaslamperne, tændt. Læresalen benytte­ des bade til universitetets fysiske og kemiske forelæsninger og ved de populære blev der talt på dansk. Laboratorietjeneren hjalp til med alt i »fysikken og kemien«, foruden at han passede fyring i kakkelovnene, hentede vand, lavede gas i kælderen, passede på­ fyldning og vægestand i loftslamper og professorens studerelampe og det almindelige laboratoriearbejde. Professor Niels Bohr har fortalt, at Studenterforeningen blev stiftet her i Ørsteds Nørregade-auditorium. Det foregik søndag den 16. juli 1820, fem dage før dateringen af Ørsteds berømte op­ dagelse. Ved stiftelsesmødet var stud. theol. Chr. Winther hoved­ taler og blandt andre talte også N. F. S. Grundtvig og salen var stopfuld, 78 personer var til stede. Sådanne møder måtte ikke hol­ des, med mindre en embedsmand - i dette tilfælde Ørsted - var til stede. Det var jo i den strenge enevældes tid. Lejemalet i Nørregade ophørte i 1823, fordi universitetet havde indrettet sine laboratorielokaler i sin egen ejendom om hjørnet fra Nørregade i Studiestræde. Nørregadelokalerne kunne regnes for den tredie periode til et H. G. Ørsted Institut. Fra Ørsteds tid er intet tilbage på den verdenshistoriske grund. På den er i 1909 hovedsædet taget i brug for Københavns Telefon Aktie Selskab som hjemstedet for en særdeles værdig repræsen­ tant for de uhyre områder, der er blomstret frem verden over fra det nye piincip, hvortil Ørsted gav os nøglen. På hovedtrappen i stuen hos KTAS star Ørsteds buste med inskription på soklen, men kun synlig for selskabets kunder, der haster forbi. Selvom denne fremstilling ikke er en Ørsted-biografi, må der dog erindres om de mange store økonomiske besværligheder, Ør­ sted havde ved laboratoriedriften i disse år. Det gamle princip med titulærprofessorater uden gage havde meget dybe rødder. For eksempel blev installationen af det beskrevne gasanlæg bevilget af konsistorium, men »Ørsted skulde selv betale de Udgifter, som Appaiatets Bi ug medfører«. Det samme gjaldt omkostninger til apparatkøb og til kemiske og fysiske undersøgelser, —men herom må henvises til Ørstedbiografier. 68