FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

delte, at »han havde gentaget Ørsteds eksperiment«. Kort og godt. Det kan oversættes på moderne dansk: det er helt i orden. Arago havde ingen betænkeligheder, ingen forbehold, ingen kritik. I Hesperusudgavens første del, der svarer til hele den latinske, er der i marginen her side 71-72 sat fire romertal af betydning: I. Ørsted fremhæver, at Elektricitet og Galvanisme opfattedes som forskellige discipliner. Elektricitet omhandlede kun den kendte statiske, der fra elektricermaskinen kan oplades på leydnerfla- sker. Den anden disciplin var det nye fra voltasøjlen: galvanis- men, der dog ret snart blev anset for også at være elektricitet, men de to ord blev længe brugt for elektricitet med høj og lav spæn­ ding. Voltas opdagelse af søjlens virkning i 1800 vakte som nævnt den største opsigt. Den blev allerede beskrevet i 1804 i den dan­ ske »Apotekerkunsten« § 589 og gengivet i faksimile side 48 her. I de efterfølgende år »galvaniserede« alle forskere, det vil sige, de benyttede el-strøm fra voltasøjen til undersøgelser. Galvanis- men blev, sagdes det, afgivet i vekselkamp fra voltasøjlen eller fra det galvanske apparat i »det kemiske kredsløb«, som Ørsted også kaldte det. De indvundne resultater af Voltas opdagelser var indtil 1820 med undtagelse af opdagelsen af buelyset udelukkende af kemisk interesse, for eksempel elektrolyse af vand, opløsningei af syrer, baser, salte samt smeltede salte til metalfremstilling m. m. II. Voltasøjlen virker kun i »sluttet kæde“ , sagde Ørsted, »ikke i en åben kæde«. Nu til dags siges: virker kun nar strømmen ei slut­ tet og ikke når den er afbrudt. Man sagde, at den opladede leyd- nerflaske virker kun i åben kæde. III. Ørsted beskriver tydeligt størrelsen af »det galvanske Appa­ rat« han benyttede som elektricitetskilde eller batteii i 1820 ved sin opdagelse. Det var tredive gange større end det lille enkelt­ element, hvormed Ørsted er foreviget i statuen i Øistedspaiken — iøvrigt selv i alt for gammelt udseende. Ørsted fremhævei, at han anvendte 20 store kobberkar, opstillet side om side, hver 30 ^ 3 0 cm (12" X 12") i sidekvadrat og 6,5 cm brede, der viikede bade som kobberelektrode og som syrebeholder, og han beskiiver syiens styrke i dem. I hvert kobberkar var der frit ophængt en zinkplade som den anden pol, derved forsøgets ophør løftes ud af syren, som s* 79