FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

Louis Pasteur, (fotograferet i 1884 af hoffotograf Petersen og søn, Khhvn. Det kongelige Biblioteks billedsamling). H. C. Andersen, (ca. 1865, Det kongelige Biblioteks billedsamling). F. Håber, Nobelpris 1918, (foto Nobelstiftelsen, Stockholm). Da Ørsted i 1820 klarlagde et helt nyt princip: den gensidige virkning mellem el- og magnetkraft, var dette tværgående veksel­ virke ikke alene ukendt, men faktisk netop ikke til at resonere sig til. Hvordan skulle en naturkraft, som hverken har givet sig til kende på nogen måde eller ved nogen virkning, blive opdaget på anden måde end netop: - uventet. Når så det uventede konstateres som en realitet, lærer den os noget om at anlægge en tankegang, der afviger fra det vi var vant til. Ørsted søgte måske ikke, men fandt hvad ingen andre kendte. Der siges ofte, at Ørsteds »opdagelse blev gjort tilfældigt«. Det ville være mere korrekt at sige, at »opdagelsen blev gjort »uven­ tet«.« Ørsted arbejdede nemlig ikke tilfældigt, han arbejdede yderst opmærksomt og systematisk. Men det er overfor uventede muligheder man altid skal være vågen og opmærksom. Professor dr. Louis Pasteur nævner dette og peger på betydningen af at kunne gribe og opfatte det uventede og fremhæver H. G. Ør­ steds opdagelse som eksempel herpå i sin tiltrædelsesforelæsning ved »La Faculté des Sciences de Lille« i 1854. Pasteur siger i sin tale, at »Det var i det mindeværdige år 1820, at den danske fysiker Ørsted holdt en kobbertråd med enderne forbundet med polerne på en voltasøjle. På bordet stod en drejelig kompasnål, og han så pludselig —(tilfældig vil De måske sige, men husk, at pa iagttagel­ 89