Grøndalsvænge_1911-36

hjælpe tredje Sektion, og det lykkedes omsider at faa Tilsagn om Skattelæmpelse i Tiden indtil 1943, en Skattelæmpelse, som Magistraten anslog til ca. 11,000 Kr. om Aaret, men hvor man saa senere skulde forrente og afdrage den kapitaliserede Skatte­ læmpelse. Dette var altsaa kun en Udskydelse af Udgifter og var ikke nogen Støtte i den foreliggende Situation, og Bestyrel­ sen fortsatte derfor sine Henvendelser til Myndighederne, og omsider bragte de da ogsaa et Resultat, men herom siden. Bageriet skiftede paa dette Tidspunkt Bestyrer, idet Hr. Blomsterberg opsagde sin Stilling. Blandt 100 Ansøgere valgte man da Hr. Olaf Andersen. For at bedre Bageriets Overskud forhandlede man samtidigt med Bagerforbundet om at faa Lov til at ansætte Lærlinge, men Forbundet afslog dette, idet det havde fastslaaet det Princip, at kooperative Foretagender ikke maatte beskæftige Lærlinge. Paa Generalforsamlingen den 30. September valgtes to nye Bestyrelsesmedlemmer, Snedker Kraft og Thomassen, idet T. Müller og Christoffersen ikke ønskede Genvalg. Paa denne Ge­ neralforsamling vedtog man iøvrigt et af Bestyrelsen fremsat Forslag om at indbyde Autoriteterne og Pressen til at bese Grøndalsvænge, idet man tænkte sig, at dette kunde virke som en Agitation for Støtte til 3. Sektion. Besøget fandt Sted den 4. Oktober, og det skildres saaledes i Social-Demokraten: Grøndalsvænge bygget færdig. 390 Huse for 8 Mill. 362,000 Kr. Grøndalsvænge, den smukke Haveby ved Hillerødgade mellem Borups Allé og Godthaabsvej, er nu bygget færdig, og i den Anledning forevistes den i Gaar Formiddags for en indbudt Kreds, i hvilken man bl. a. saa Borgmestrene Hedebol og P. J. Pedersen, Raadmændene Silius Johansen, L. Jessen og Fr. Andersen, Formanden for Arbejdernes Andelsboligfor-

Made with