Grøndalsvænge_1911-36

Stadsarkitekt, og som stadig omfattede og omfatter Grøndals- vænge med sin varmeste Interesse. I Slutningen af 1923 maatte man gaa til en Omregning af Boligudgiften for 2. Sektions Huse. Da den oprindelige Bereg­ ning var foretaget, var der forskellige Udgifter, som man ikke havde været klar over, ligesom man heller ikke havde været klar over, hvor omfattende Administrationen og dermed Ud­ gifterne til den vilde blive. Følgen heraf var, at Sektionen var kommen i Gæld, og for at faa denne betalt og for at klare de tilkomne Udgifter, blev man nødt til at paaligne en Boligafgift paa fra 3 Kr. 20 Øre til 5 Kr. 20 Øre maanedlig pr. Hus. Paa det afholdte Medlemsmøde indskrænkede Medlemmerne sig til at tage Meddelelsen om Forhøjelsen til Efterretning. Mod Slutningen af 1924 blev Grøndalsvænge ramt af en Ka- lamitet. Foreningen havde lige fra første Færd af anbragt sine Pengemidler i Revisionsbanken, der senere ved Sammenslut­ ning med Diskontobanken var kommen til at hedde Diskonto­ banken og Revisionsbanken. Den indtraadte økonomiske Krise medførte, at Banken kom i Mangel for likvide Midler, og da de øvrige Storbanker nægtede at tilskyde Kapital for dermed at bringe den over Vanskelighederne, maatte den lukke sine Kontorer og træde i Likvidation. Paa det Tidspunkt havde Grøndalsvænge indestaaende i den 37,289 Kr. 96 Øre. Imidlertid havde Banken et Modkrav paa Grøndalsvænge, hvorfor Besty­ relsen regnede med, at dette kunde anvendes til Afdrag paa Grøndalsvænges Tilgodehavende, men det vilde Bankens Lik­ vidatorer ikke gaa med til. De fordrede Bankens Tilgode­ havende betalt fuldtud, medens de kun vilde udbetale den samme Dividende af Grøndalsvænges Tilgodehavende, som Bankens andre Indskydere fik, og det var foreløbigt 60 pCt. Bestyrelsen protesterede mod denne Afgørelse, men besluttede