HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

CasparJørgensen, Tim Knudsen og Anders Møller

Nye problemer opstod, da den foretagsomme professor Thomsen i ef­ teråret 1888 fremlagde en ny plan efter skakbrætprincippet. Behændigt kunne Ambt henvise til, at han i sine planer havde støttet sig til Thom­ sens ældre udkast, og derfor måtte fraråde at gadenettet baseredes på en rektangelplan. Derimod kunne han tilslutte sig professorens forslag om at placere Glyptotheket vest for boulevarden. Endelig benyttede han lej­ ligheden til at foreslå en udretning afNyStormgade langs Tivoli, så man undgik det mærkelige sving fra 1885 planen.38Men efter at Øllgaard så­ ledes havde fået støtte, fastholdt han den retliniede forlængelse af Ny Kongensgade samtidig med at en samlet plan for området stadig afvi­ stes.39Imarts 1889 vedtog Udvalget for Fæstningsterrænets Realisation Thomsens plan for området øst for Boulevarden, hvor Dantes Plads nu var udsparret, samt Glyptothekets placering vest herfor mellem den ret­ liniede forlængelse af NyVestergade og NyKongensgade.40Planen blev endelig vedtaget i Borgerrepræsentationen i april 1890. Ambt fortsatte ufortrødent med planlægningen af den resterende del af området. 1891 er det stadig kirken, som spøger. I 1892 gælder det Langebros fremtidige beliggenhed.Ambt mente, at den bedste placering ville være udfor kareen mellem Vester Voldgade og Vester Boulevard. Broen burde ikke opføres udfor Boulevarden, fordi den især ville blive brugt til tungere vognfærdsel som Amager produkter, varer til Chri­ stianshavn og artilleriet. Efter hans bedste skøn var det ikke ønskeligt at lede denne færdsel med forsæt ad Boulevarden, men snarere ad Vester Voldgade, hvis brolægning var indrettet til det. På den anden side gik det ikke at placere broen udfor denne gade dels af forskellige tekniske grun­ de, dels fordi den ikke burde lægges længere mod øst end nødvendig af hensyn til den ubesværede forbindelse mellem jernbanen og broen ad den påtænkte diagonalgade.41 For udformningen af Rysenstens kvarter og ikke mindst diagonalga­ dernes funktion var den fremtidige ordning af banegårdsforholdene vigtig. Allerede i 1885 havde ingeniøren Holger Hammerich offentlig­ gjort sit forslag til en fuldstændig baneordning, hvorefter hovedbane­ gården skulle flyttes tilbage til sin oprindelige placering syd for Vester­ brogade, og tanken omden nedgravede boulevardbane introduceredes. I 1892 vedtog Rigsdagen at placere den nye godsbanegård ved Kalve­ bod Strand.Men først i 1904 besluttede Rigsdagen sig endeligt for at pla­ cere den nye hovedbanegård, som Hammerich havde foreslået, efter at have afholdt en konkurrence som Ambt vandt i 1899 med et projekt,

1 0 2