HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

CasparJørgensen, Tim Knudsen og Anders Møller

Rysenstenskvarteret, der fulgte de principper, Ambt havde gjort sig til talsmand for. Fæstningsterrænudvalget havde efterhånden lært en del af lektien, for i dets indstilling om sagen hedder det: »Vi må lægge vægt på, at adgangen til den sidste [Godsbanegården] lettes såmeget sommu­ ligt for trafikken fra byen. Det må derhos tillægges stor betydning, at der tilvejebringes den kortest mulige forbindelse mellem Langebro og den vestlige del af byen. Afhensyn hertil har vi foreslået de 2 på planen viste diagonalgader«.43 Men planen karakteriseres ikke alene af disse forbindelseslinier. Ho- vedparten af karreerne er tydeligvis smallere end »professor Thomsens Karreer«mellemboulevarden ogVesterVoldgade og levner ikke plads til megen baggårdsbebyggelse. Spidsen i de trekantede grunde har Ambt simpelthen skåret bort for at lette bebyggelsen. Et herved opstået gavl­ parti tjener som point de vue for enden af den korte gade syd for Glyp- totheket. En anden gade er formet svagt buende. På den måde brydes gadeflugterne. I det hele taget er gaderne afsat kortere, end området gi­ ver mulighed for. De korte gader, det asymmetriske gadenet og den mangekantede plads, hvis vægge kun lader diagonalgaden passere over pladsrummet, viser at Ambt har forladt det Haussmannske mønster. Allerede i 1891 er det klart, at han har læst Camillo Sittes bog og i stør­ re grad end tidligere optog maleriske elementer i de talrige planskitser, der er bevaret. Samtidig med at ideen om diagonalgaderne fastholdes, begyndte han at indarbejde buede gadeforløb og den asymmetriske pladsdannelse. Han søgte at give pladsen karakter af et lukket rum i nogle tilfælde ved at forbinde bygninger med en portbue over en gade i andre ved at forskyde fortsættelsen af engade, således at gaden ikke gik i lige linie henover pladsen. Virkemidler som netop nævnes af Ambt selv og arkitekten Hack Kampmann i deres fælles Forslag til en Bebyggelses­ plan for en del af Marselisborg Grund (i Århus) fra 1898. Det trykte forslags 15 sider lange tekst og især den generelle indled­ ning må opfattes som en programerklæring. Her er omtalen af forbindel­ seslinier stærkt nedtonet i forhold til Ambts foredrag fra 1888. Selvom Ambt i 1888 også havde taget afstand fra kedsommeligheden ved den sædvanlige moderne bebyggelse af de rektangulære husblokke og nævnt muligheden af at anvende svagt krummende gadeflugter, er det nu netop de maleriske virkemidler, der står i centrum. Det understreges endog, at en byplan er mere end et systemaf radial-, ring- og diagonalga­ der. Hvor Ambt tidligere havde fremhævet, at et sådan system gjorde

104