HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1989 h5

»Det saa kaldede Kiøbenhavns Vartegn«

Søjlen ved Tøjhusanlægget. Udsnit af Dircksen 1611. Den latinske indskrift kundgør, at prospek­ tet er stukket efter van Wijcks maleri. Tre kopier af Dircksen af dette maleri er kendt, men der blev sandsynligvis stukket flere, da netop mangfoldiggørelsen var den egentlige grund for at omsætte et maleri til kobberstik. Om Dircksen kan berettes, at han også for byen Hamburg udførte et byprospekt. Dette har flere lighedstræk med det københavnske. I øverste venstre hjørne findes samme frembrydende sol, og havneaktiviteten i Hamburg spiller lige­ som i København en dominerende rolle. Det var den samme historie, som kunstne­ ren skulle fortælle, kun byernes navne va­ rierede.

deret afbildning af hovedstadens vartegn.8 Thurah giver ikke nogen tolkning af vartegnets motiv, men ingen har dog været i tvivl om, at det skulle forestille Leda med svanen. Som sådan er vartegnet gået over i hi­ storiebøgerne. Et sådant officielt vartegn rejst af kongemagten var anno 1611 nyt og uhørt herhjemme. Dette har kunsthistorikeren Henrik Bramsen haft for øje, men det undrer ham, at motivet for et sådant prestigeprojekt skulle være Leda med svanen.9Dette var jo historien om den lystne Zeus, der blev så indtaget i den smukke Leda, at han kom til hende som en svane og lå hos hende. Kunne Christian IVvirkelig have valgt et sådant erotisk motiv som vartegn for sit riges metropol? For Bramsen er dette så usand­ synligt, at han må formode, at Thurah i 1746 har mistydet monumentet. Hvis man kunne stole på så meget hos Thurah, at vartegnet bestod af en figuration af en kvinde og en fugl, kunne man daved studiet af 1500-tal- lets symbolverden - primært emblematikken - finde en betydning, som ville kunne passe til et officielt vartegn? Bramsen når her frem til, at sva­ nen sikkert har været en stork, for storken var dengang et anerkendt